OSTEOPOROSE - MEDIALT TIBIAL STRESS SYNDROM

Opdateret: 20-01-2025

Forfatter Hege Erichsen fysioterapeut og mangeårig fagligt ansvarlig for SuperSole

Hege Erichsen er en norsk fysioterapeut med specialisering inden for idrætsfysioterapi. Hun har mange års erfaring i arbejdet med både eliteudøvere og motionister og har en stærk passion for at hjælpe folk med at forstå deres egen krop bedre. I sin bog Bakkekontakt fokuserer hun på, hvordan man kan opnå en sund og naturlig bevægelse gennem bedre kropsbevidsthed og forståelse af føddernes rolle i hele kroppens bevægelsesmønstre.

HVAD ER OSTEOPOROSE  - MTSS?

Osteoporose er et begreb, der refererer til aktivitetsrelaterede bensmerter. Det er især den nederste ⅔ af læggen, der er udsat og man oplever ofte smerter og ømhed under og efter træning. Smerterne kan ofte være værre morgenen efter træning. Det kan ofte være ømt at køre fingeren ned ad benet. Tidligere var teorien, at der var en betændelse/ irritation af bughinden langs hele benet på grund af gentagne træk fra lægmusklerne (traktionshindebetændelse), men nyere forskning har bevæget sig væk fra denne teori, fordi betændelse ikke findes i bughinden. eller fra muskelsenen, der hæfter sig til området.

Underbenet - skinnebenet - udsættes for betydelige kompressionskræfter, når vi går, løber og hopper. Ved høj træningsbelastning over en længere periode kan dette give en stressreaktion i underbenet.

Når der er høj belastning over tid og for lidt restitution, er der større aktivitet i celler, der nedbryder knoglestoffet (osteoklaster), end i dem, der opbygger knoglestoffet (osteoblaster). Spændingen som skinnebenet udsættes for er størst i den nederste ⅔ del af skinnebenet, fordi det ser ud til at dette område er mest udsat for bøjningskræfter når vi belaster skinnebenet og dette kan benet modstå mindre end trykkræfter.

Det kan være smertefuldt at strække foden ud, fordi man så får et stræk og træk af det område, hvor stressreaktionen opstår.
 

ÅRSAG TIL MTSS

Årsagerne til medial tibial stress syndrom er ikke fuldt ud forstået, fordi der er mange faktorer, der kan bidrage til udvikling og vedligeholdelse af tilstanden. Tidligere teorier omfattede en inflammatorisk reaktion i bughinden omkring skinnebenet eller en trækreaktion. Nyere forskning tyder således på en stressreaktion i selve knoglen, hvor knoglestoffet nedbrydes.

Risikofaktorerne for at udvikle medial tibial stress-syndrom kan være mange, en af de mest almindelige er intense træningsperioder uden tilstrækkelig hvile, som over tid kan reducere knogletætheden og tværsnittet af knoglen. Det betyder, at tolerancen for stress reduceres yderligere, og stressreaktionen får lov til at udvikle sig yderligere.

Overpronation af foden er en af de mest dokumenterede risikofaktorer.

En undersøgelse fra 2012 undersøgte risikofaktorer og prognostiske indikatorer for at få MTSS. (Moen MH et al - Risk factors and prognostic indicators for medial tibial stress syndrome). Forfatterne undersøgte en række mulige faktorer og konkluderede, at reduceret bevægelsesområde i indre rotation af hoften, øget plantarfleksion og positivt navikulært fald forbundet med periosteitis, såvel som højt BMI.

Muskelubalancer og nedsat bevægelighed i ankelled, knæ og hofteled er ofte forbundet med periosteitis/MTSS. Stramhed i musklerne i læggen og i musklerne under fødderne kan bidrage til periosteitis/MTSS, hvis en person er svag i musklerne i læggen, kan det medføre et ændret gang- og løbemønster og dermed øget stress i skinnebenet.

Det er vigtigt at se sammenhængen i styrkeforholdet mellem for- og bagside af låret, medial side og lateral side, hvis der er ubalance her kan dette også bidrage til periosteitis/ MTSS. Tænk muskelløkker, hvis du er svag i gluteus medius, øger det kravet på vastus medialis og tibialis posterior for at stabilisere knæet. Hvis du er svag i gluteus maximus musklen, øger dette kravet til biceps femoris og peroneus musklerne.
 

BEHANDLING AF MTSS

Det er vigtigt at kortlægge eventuelle træningsrelaterede og biomekaniske faktorer som fodstilling og træningsrutiner, samt at kontrollere muskelbalance og styrke. At have gode og stærke kernemuskler omkring ryg, mave og hofter kan bidrage til en bedre og mere effektiv fodudvikling og dermed forebygge skader i benene.

Formålet vil være at mindske smerter og betændelse, kortlægge, hvad der har ført til skaden, træne musklerne i området og til sidst vende tilbage til normal aktivitet.

I litteraturen finder vi støtte til at lave en daglig kur med at strække lægmusklerne og styrketræne lægmusklerne for at forebygge træthed. Samtidig er det vigtigt at fokusere på at styrke de muskler i foden, der styrer foden i inversion og eversion. Der er også fundet indikationer i litteraturen på, at personer med periosteitis/MTSS mangler udholdenhed i de muskler, der forlænger foden, derfor bør et træningsprogram indeholde øvelser hertil.

Hos mange løbere er glutealmusklerne ikke særlig aktive, og det er uheldigt, fordi de kan bidrage med stor kraft og stabilitet. Glutealmusklerne er blandt andet ansvarlige for at forlænge hoften under løb og vigtige for at stabilisere hele benet både under landing og kick-off. Når denne muskelgruppe ikke fungerer optimalt, skal andre muskler kompensere for at holde farten oppe og disse muskler er bagsiden af låret - baglåret, forsiden af låret - quadriceps, lægmusklerne og især musklen på forsiden af kalv - tibialis anterior.

Svage glutealmuskulatur kan derfor bidrage til strækning og overbelastning af bagsiden af låret, knæsmerter, plantar fasciitis (læs særskilt kapitel herom) og periosteitis/MTSS.

Jeg har god erfaring, når det kommer til funktionelle styrketræningsøvelser til dette i stedet for at isolere individuelle muskler. Øvelser hvor et led er i et låst bevægelsesmønster minimerer kravet til stabilitet og funktionalitet reduceres. Lav øvelser der fremmer balance, stabilitet og som stresser flere led på samme tid og som sagtens kan relateres til den sport/aktivitet du dyrker.

Jeg tror på, at en række stress-relaterede skader, såsom osteomyelitis/MTSS, kan undgås eller forbedres ved at optimere løbesættet. I betragtning af hvor mange skridt du tager under en løbetur, er det naturligt, at en konstant fejlbelastning og et uheldigt løbesæt kan give problemer i det lange løb. Ved at analysere løbesættet og finde svagheder/styrker i musklerne, stramhed og ubalance i muskelstyrken, kan dette mindske belastningen på læg og ankel og dermed mindre sandsynlighed for stressrelaterede skader/sygdomme.

Hvis en person for eksempel er stram i musklerne på bagsiden af læggen, kan det påvirke en vigtig muskel på forsiden af læggen - m. tibilais anterior at blive svag, fordi den ikke har optimale forhold at arbejde under. Dette vil igen føre til, at når du løber og rammer jorden med din fod, mangler tibialis anterior kraften til at kontrollere foden bedst muligt under isposen og dermed vil muskelfibrene blive strakt ud over deres udholdenhedsgrænse. da de ikke er stærke nok til at holde bevægelsen tilbage. Belastningen, der opstår under løb, kan øges, fordi den muskel, der skal arbejde excentrisk under issættet, ikke er i stand til dette, og så øges stød- og jordreaktionskraften op gennem læggene.
 

SKO OG INDLÆGSSÅLER HOS MTSS

En samlet undersøgelse, jeg stødte på, sammenlignede stødabsorberende indlægssåler, hælpuder i skum, achilles-stammer, fodtøj og tilpasset løbeprogram. Undersøgelsen viste, at stødabsorberende indlægssåler havde en lovende effekt, men det lykkedes ikke at påvise nogen enkelt foranstaltning som en forebyggende foranstaltning mod periosteitis/MTSS.

Et andet studie undersøgte effekten af indlægssåler og strækning af lægmusklerne hos personer med periosteitis/MTSS, hvilket viste, at det havde en vis effekt, men forfatterne specificerer, at dette skal være en del af et komplekst genoptræningsprogram.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi også overvejer behovet for indlægssåler til denne patientgruppe, da vi gennem en dynamisk indlægssål kan fremme aktiviteten i den anterior tibialismuskel, så isposen bliver mere stødabsorberende. Samtidig kan vi lave indersålen, så den også påvirker eventuel forfodssupination.

Husk at en indlægssål aldrig kan stå alene som værktøj, du skal også give din patient øvelser.

ØVELSER

Det bedste du kan lave er øvelser, der fremmer balance, stabilitet og som stresser flere led på samme tid. Lav gerne øvelser, som du kan relatere til din sport. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at du er stærk i stabilitetsmusklerne i dit sæde, hofte og knæ. Samtidig skal du være stærk i de muskler, der strækker din fod, altså bagsiden af din læg og i musklerne under dine fødder.
 

SÆRLIGT TRÆNINGSPROGRAM TIL DIG MED MTSS

Planke øvelse

Planke med løft af benet, planke hvor man trækker et knæ ad gangen mod skulderen.

Her ser du et billede af udgangspunktet for planken - det er bedre at holde sædet lidt højt i stedet for at stå i planke med svaj i ryggen.

Planke med løft af benet	Planke med løft af benet og føring af benet ud til siden.	Planke hvor knæet trækkes mod albuen.

Det er øvelser, der styrker stabiliteten omkring mave, ryg og hofter. Udfør gerne øvelsen med 10 gentagelser af hver af varianterne, 2 runder hver dag.
 

Styrketræning for sæde

Liggende på ryggen med en elastik over bækkenet, sæt fødderne på jorden og udfør sit-ups. Kan øges i sværhedsgrad ved at løfte det ene ben fra gulvet og kun udføre øvelsen på et ben.

Øvelser for glutealmuskulaturen - læg dig med et stramt bånd over hofterne og løft hofterne op.

Løft det ene ben op og hold med dine arme og elastik, sænk hoften og gentag.

Dette er en øvelse, der styrker musklerne i sædet. Stærke gluteale muskler har vist sig at være vigtige i behandlingen af MTSS. Gentag øvelsen 15 gentagelser og 2 runder hver dag.
 

Sideplanke med overbensløft

I denne øvelse styrker du de gluteale muskler, der stabiliserer dit bækken. Vigtig muskel at være stærk i for at undgå at dit knæ "brækker" indad under aktivitet og dermed også mindsker risikoen for MTSS.

Løft hoften op og bevæg det øverste ben roligt frem og tilbage 10 gange, inden du roligt sætter benet ned og skifter side. Gentag 2 gange på hver side, hver dag.

Sideplanke med løft af overbenet og samtidig bevægelse af benet roligt frem og tilbage - 10 gange. Skift side og gentag gerne 2 gange på hver side.
 

Forskellige tåløft øvelser

Normal tårejsning på begge ben og på det ene ben.

Løft tæerne på begge ben – husk at fokusere på at have vægten og presset på storetåen.

Tåløft på et ben ad gangen med støtte.

At være stærk i lægmusklerne er ekstremt vigtigt ved behandling af MTSS. Det er ikke sikkert, at du kan klare alle tåløft-øvelserne på én gang. Start med de simpleste, som er almindelige tårejsninger på begge ben. Udfør øvelserne i forskelligt tempo; rolig op og ned, hurtigt op og rolig. Når du kan gøre dette uden smerter, kan du forsøge at udføre øvelsen på et ben ad gangen. Varier også tempoet her.

Det er tilladt at læne sig op af noget, når man udfører disse øvelser, fordi fokus er på at udvikle styrke og ikke balance. Gentag 20-30 gange tåløft på begge ben, gentag 25 gentagelser på et og et ben.

Husk, at hvis du skal løbe en tur på 3 km, skal du i princippet kunne lave 1.500 toe-ups på et ben.
 

Siddende tåløft

Til sidst kan du tilføje tårejsninger siddende op ad en væg. Sæt dig op ad en væg med knæene bøjet i 90 grader, læn dig op ad noget, for det er ikke styrketræning for dine lår. Så skal du løfte hælene fra gulvet uden at ryg og sæde bevæger sig, kun dine knæ løftes op og ned.

Dette er en styrkeøvelse især for den indre lægmuskel. Du kan starte med begge ben på gulvet, men læg gradvist den ene fod oven på det andets knæ og fortsæt med et tåløft på det ene ben.

Gentag 30 gange på begge ben, helst 2 omgange hver dag. Når du laver øvelsen på et ben, starter du med 10 gentagelser og kan med tiden øge til 25. Gerne 2 omgange om dagen

Sid i 90 grader i forhold til væggen/ribbevæggen. Læn dig til noget, fordi dette ikke er en lårstyrkeøvelse. Gå op og ned på tæerne, uden at sædet bevæger sig – kun knæene løftes.
 

Sidder 90 graders tåløft på det ene ben.