Forside » Behandlingsformer » Elterapi |
Elterapi – eller el-stimulation, som det også kaldes – er en behandlingsform, der kan have store gevinster i kombination med andre fysioterapeutiske metoder. Der findes flere forskellige teknikker, herunder laser, ultralyd og kortbølge. Laser er en særlig form for forstærket lys, der afgiver energi på celleniveau og stimulerer vævet til hurtigere opheling. Teknikken anvendes i særlig grad til smertelindring og til at styrke helingsprocessen ved behandling af inflammationstilstande og gigtlidelser. Ultralyd er en teknik, hvor det påvirkede væv tilføres mekanisk energi i form af lydbølger. Resultatet er enten en betydelig temperaturstigning i vævet eller en massageeffekt på microniveau – og begge dele er anvendeligt i forbindelse med inflammationstilstande, lokaliserede muskelsmerter, dybe blødninger, arvæv og sårheling. Kortbølge er et elektroterapi apparat, der frembringer en elektromagnetisk energi, som overføres til vævet. En metode der er særligt velegnet til behandling af blandt andet arthritis, muskulære forandringer og inflammation. Hos Clinical Innovation har vi de redskaber, du har brug for til at udføre elterapi som en del af behandlingen af dine klienter. |