Forside » Træning » Træningsudstyr » Sjippetov |
Fysisk aktivitet kan være en del af forebyggelsen såvel som behandlingen af skader og udfordringer med bevægeligheden, og derfor kan fysisk aktivitet med fordel være en del af hverdagen hos alle i det omfang, det er muligt. Træning med sjippetov er en simpel motionsform, og der kan være mange gode grunde til at inkorporere sjippetovet i dine klienters cardiorutine. Først og fremmest er det en effektiv træningsform, hvor konditionen og den fysiske udholdenhed forbedres samtidig med, at muskler og led styrkes. Derudover aktiverer træning med sjippetov de fleste muskler i kroppen. Brugeren træner således både biceps og triceps ved at holde sjippetovet i konstant bevægelse, mens mavemusklerne trænes ved at holde kernen spændt, når der hoppes op og ned og frem og tilbage. Samtidig trænes stort set alle muskler i ben og balder, når der hoppes i et konstant flow, og balancen kan sandsynligvis forbedres ved kontinuerlig træning med sjippetov. |