Cookie information

Hjemmesiden benytter cookies for at opnå funktionalitet herunder at huske dine foretrukne indstillinger og favoritvarer. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, så vi sikrer, at den hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles derigennem.

Træningsmåtter

En træningsmåtte er et praktisk træningsredskab i mange henseender, da den øger komforten såvel som sikkerheden, når der udføres øvelser på gulvet – fx mave-, ryg- og armøvelser. Den rette træningsmåtte skåner lænden, ryggen og håndleddene for det pres, der ellers kan komme, når man træner på hårde overflader.

Hos Clinical Innovation har vi samlet et udvalg af skridsikre træningsmåtter, der kan anvendes til enten yoga eller styrketræning – alternativt til begge dele – afhængigt af tykkelsen.

Sorter efter
   

Airex træningsmåtter – høj kvalitet hver gang

Airex er en schweizisk virksomhed, der er særligt kendt for deres træningsmåtter, som er de mest brugte til fysioterapi og træning gennem mere end 60 år. De er især kendte for deres innovative skum med en lukket cellestruktur, der gør enhver træningsmåtte fra Airex til en yderst behagelig, holdbar og hygiejnisk oplevelse.

I sortimentet af træningsmåtter har vi naturligvis et bredt udvalg af Airex-måtter, der alle er latexfri og fremstillet efter Økotex 100 Standard miljøcertificering. De er skridsikre, stabile og nemme at rengøre med sæbevand, og så er de i øvrigt behandlet med antibakteriel beskyttelse, hvilket gør dem særligt velegnet til holdtræning og brug i klinikker, hvor træningsmåtterne anvendes af forskellige brugere.

Yogamåtte vs træningsmåtte

Når du skal købe træningsmåtter til klinikken eller til videresalg, er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem træningsmåtter til styrketræning og yogamåtter.

Hvor en træningsmåtte skal være forholdsvis tyk, gerne +1 cm, bør en yogamåttes tykkelse ligge på omkring 0,4-0,6 cm. Det skyldes, at en tynd måtte giver bedre kontakt til gulvet, og det er en nødvendighed for at kunne holde balancen i de krævende yogastillinger. Husk også, at en yogamåtte altid skal være skridsikker, så der ikke sker faldulykker forårsaget af en måtte, der glider.

Tykkelsen er dog ikke det eneste, du skal være opmærksom på, når du køber træningsmåtter. Du kan også med fordel overveje bredden og længden, ligesom du – hvis du køber stort ind til holdtræning i klinikken – kan overveje, hvordan måtterne skal opbevares, når de ikke er i brug. Hos Clinical Innovation er der flere forskellige løsninger på sidstnævnte udfordring: Du kan investere i stropper, så træningsmåtterne kan rulles sammen, eller du kan investere i et måttestativ til væggen, så måtterne kan hænges op i ergonomisk højde. Alternativt kan du vælge de solide træningsmåtter med hul i hjørnerne, som også kan hænges på vægstativ.

Har du spørgsmål til vores træningsmåtter eller produkter generelt, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice, hvor produktspecialister og fysioterapeuter sidder klar til at hjælpe dig.


Er en træningsmåtte og en yogamåtte det samme?

Groft sagt kan en træningsmåtte godt være en yogamåtte og omvendt, men der ER forskel. En træningsmåtte til øvelser på gulvet bør have en tykkelse på mindst 1 cm, mens en yogamåtte bør holde en tykkelse på 0,4-0,6 cm.

Hvilke træningsmåtter har Clinical Innovation i sortimentet?

Vores primære udvalg af træningsmåtter kommer fra den schweiziske producent Airex, der fremstiller måtter af høj kvalitet med antibakteriel beskyttelse.

Sælger Clinical Innovation opbevaringsløsninger til træningsmåtter?

Ja, vi har flere forskellige muligheder til opbevaring af træningsmåtter i vores sortiment – fx vægophæng.
Luk
Indkøbskurv