TRÆTHEDSBRUD

Opdateret: 27-01-2025

Forfatter Hege Erichsen fysioterapeut og mangeårig fagligt ansvarlig for SuperSole

Hege Erichsen er en norsk fysioterapeut med specialisering inden for idrætsfysioterapi. Hun har mange års erfaring i arbejdet med både eliteudøvere og motionister og har en stærk passion for at hjælpe folk med at forstå deres egen krop bedre. I sin bog Bakkekontakt fokuserer hun på, hvordan man kan opnå en sund og naturlig bevægelse gennem bedre kropsbevidsthed og forståelse af føddernes rolle i hele kroppens bevægelsesmønstre.

HVAD ER ET TRÆTHEDSBRUD?

Et træthedsbrud eller stressbrud opstår ikke som følge af en akut skade, men som følge af en længerevarende overbelastning. Træthedsbrud kan opstå ved for meget træning, hvor man ikke tager hensyn til smerterne. Typisk opstår træthedspauser, når træningsmængden ofte øges i en i forvejen tung træningsperiode.

Træthedsbrud forekommer oftest blandt atleter og motionister og det er noget mere almindeligt hos kvinder. Over 12 timers træning om ugen har vist sig at øge risikoen for træthedsbrud hos kvinder. Atleter i løbe- og springsport og militært personale har en hyppig forekomst af træthedsbrud.

Skinnebenet er den mest almindelige placering af et træthedsbrud, men træthedsbrud kan også forekomme i fibula. Det kan også forekomme i foden, for eksempel talus, navicular og metatarsal knogler. Træthedsbrud har tendens til at komme igen og ca. 60 % af dem med træthedsbrud har haft det tidligere. Mange udvikler træthedsbrud i begge ben.
 

ÅRSAG TIL TRÆTHEDSFEJL

Et træthedsbrud er normalt forårsaget af en gentagen belastning, der overstiger knoglens evne til at reparere sig selv. Der opstår små revner i knoglevævet, når belastningen bliver for stor. Symptomerne på træthedsbrud er tiltagende smerter under løbeturen, smerterne forsvinder med andre ord ikke, når du bliver varm, som det ofte gør ved betændelse og irritation. Dette skyldes øget blødning i knoglen og smerten føles ofte "jagende" og skarp.

De mest almindelige årsager til træthedsbrud i underbenet eller foden er overdreven og langvarig belastning på hårde underlag (for eksempel løb på asfalt), utilstrækkelig stødabsorbering i løbesko og for hurtig stigning i træningsintensiteten. Underernæring, især ved mangel på calcium og D-vitamin, kan øge risikoen for træthedsbrud, knogleskørhed giver naturligvis øget risiko og uregelmæssig menstruationscyklus og lavt BMI (under 21). Ydermere kan høj alder, længerevarende brug af prednisolon eller andre lignende lægemidler også give øget risiko for træthedsbrud, samt forkert belastning af foden forårsaget af forkerte stillinger.

Typisk for denne diagnose er, at du enten er begyndt med en ny træningsform og starter for intenst med den eller at du har øget træningsmængden betragteligt på for kort en periode. Uden tilstrækkelig hvile giver dette mikroskader i knoglen, som kroppen ikke har mulighed for at reparere. Dette resulterer i en overaktivitet i celler, der nedbryder knoglestoffet versus celler, der bygger det op. Det betyder, at knoglen bliver dårligere til at modstå belastningen, og smerterne kommer i et begrænset område i læggen eller foden uden tidligere skader, der kan forklare smerterne.

Jeg oplever at ved træthedsbrud i skinnebenet kan smerterne ofte vare et stykke tid efter træning og det er smertefuldt at trykke mod et mindre område (omkring det 5 cm lange område) på skinnebenet. Bed din patient om at hoppe på det ene ben for at genskabe smerten.

Symptomerne på et træthedsbrud kan være meget lig symptomerne på medialt tibialt stresssyndrom (osteitis).

I starten kan smerterne ved et træthedsbrud hænge sammen med aktiviteten og blive værre ved aktivitet, men efterhånden kan smerterne også komme i ro eller først når man rejser sig for at gå, nogle gange er smerterne bare en kedelig smerte, andet gange pludselige, frysende smerter.

Træthedsbrud udvikles oftest i den ydre del af knoglen (kortikale del), træthedsbrud i den indre del af knoglen (svampede del) er sjældne, fordi knoglevævet her har en mere aktiv både nedbrydning og opbygning af knoglevæv.

Træthedsbrud opdeles ofte i en lavrisikogruppe og en højrisikogruppe – det afhænger af, hvor bruddet er placeret, og hvad der sker med knoglevævet, når vi stresser det. De fleste træthedsbrud er lavrisiko, og de bliver som regel bedre gennem konservativ behandling – lindring og et stramt træningsforløb, mens højrisikogruppen ofte ender med kirurgisk behandling.

Der er forsket meget i årsager og risikofaktorer knyttet til udviklingen af træthedsbrud – de mest almindelige årsager er tidligere træthedsbrud og kvindekøn. Der er også en række interne og eksterne faktorer, der påvirker risikoen. Træthedsbrud er mere almindelige hos kvinder – kvinder har dobbelt så stor risiko for at udvikle træthedsbrud i skinnebenet og andre knogler end mænd. Årsagerne er mange, men spiseforstyrrelser, kalorieunderskud og tab af menstruation er vigtige faktorer, andre er biomekaniske forskelle, menstruationsstart og deltagelse i vægtfokuseret idræt.

Tidligere træthedsbrud er en fælles faktor for at udvikle et nyt træthedsbrud, men sandsynligheden for, at selve træthedsbruddet er afgørende for et nyt brud er lille, men det er de disponerende faktorer, der formentlig er forklaringen.
 

DIAGNOSTICERING AF ET TRÆTHEDSBRUD

At diagnosticere et træthedsbrud på et tidligt tidspunkt har meget at sige for prognosen, og korrekt diagnose er afgørende for at kunne lægge en god behandlingsplan. Patienter med træthedsfrakturer præsenterer og beskriver ofte en tiltagende aktivitetsrelateret smerte i læggen. Smerterne er tiltaget i løbet af dage, uger eller måneder, og smerten relaterer sig til et relativt lille område af læggen (mindre end 5 cm), og det gør ondt, hvis du palperer. Udover sygehistorien har vi forskellige kliniske tests, der er med til at styrke mistanken om træthedsbrud. Springtesten er en af de vigtigste test - bed din patient om at hoppe på et ben 10 gange - hvis dette udføres uden væsentlige smerter - mindskes mistanken om træthedsbrud. Ydermere bruger vi ofte en test, hvor vi manuelt bøjer benet - Falcrum testen. Nogle bruger også en stemmegaffel, men den er ikke særlig følsom og noget uspecifik.

Hvis du har mistanke om et højrisikotræthedsbrud, er det vigtigt at vurdere risikoen for eventuel forværring ved at udføre testene.

Røntgenbilleder bruges ofte som førstehåndsundersøgelse, når der er mistanke om et træthedsbrud, men røntgen har ofte lav følsomhed, når det kommer til at opdage træthedsbrud på et tidligt tidspunkt. Nogle gange kan røntgenbilleder være negative i flere uger/måneder, fordi en brudlinje i knoglen sjældent opdages ved tidlig fase træthedsbrud. Så en negativ røntgen kan ikke udelukke et træthedsbrud, men røntgenstråler bruges ofte, fordi de er let tilgængelige og meget billigere end andre billeddannelsesmetoder.

MR-undersøgelse er den foretrukne undersøgelsesmetode og kan opdage træthedsbrud tidligt i forløbet. MR kan også afsløre hævelse i bughinden, knoglemarven og tilstødende blødt væv (muskel- og muskelfascier). MR kan også påvise ændringer i selve knoglevævet, og det kan afsløre insufficiensfrakturer (brud i knoglevæv med nedsat calciumindhold eller nedsat elasticitet, som man kan se ved osteoporose og stråling).

Aktivitetsudløste smerter i skinnebenet kan skyldes flere andre tilstande og det er vigtigt for at opnå et godt resultat, at man får stillet den rigtige diagnose tidligt.

Tilstande svarende til træthedsbrud er periosteitis/MTSS, kompartmentsyndrom, belastningsskader i lægmusklerne og problemer i de omkringliggende sener (tendinopati).
 

BEHANDLING AF TRÆTHEDSBRUD

Træthedsfrakturer behandles hovedsageligt konservativt i starten, lindring, en rolig tilgang til vægtbærende aktivitet igen og gradvist en gradvis tilbagevenden til sport.

Behandlingen indebærer en periode med brug af krykker til at aflaste benet, derefter øges den gradvist mod fuld vægtbæring og sportsspecifikke aktiviteter. Tidligt i denne periode kan brug af skinne (aircast) anbefales for at give knoglen de bedst mulige "vækstbetingelser".

Alternativ træning er vigtig for at mindske de negative konsekvenser, som en træningsafbrydelse kan føre til. Og for at undgå tilbagefald og mulig udvikling af nye træthedsbrud, skal vi tage fat på andre risikofaktorer, der kan bidrage til udviklingen af træthedsbrud.

Optimal kost er utrolig vigtig for knoglesundheden, især hos kvinder. Et kalorieunderskud og medfølgende hormonforstyrrelser SKAL tackles. Mange unge aktive mennesker bør være mere opmærksomme på deres indtag af calcium og D-vitamin.
 

FAKTABOKS

Se mere information om "Relativ energimangel i sport (RED's). RED'er defineres blandt andet af et vanskeligt forhold til LEA - "Low energy available", stofskiftet, tab af menstruation, knogletæthed, immunitet, proteinsyntese og kardiovaskulær status. Vigtige aspekter, du som fysioterapeut skal være opmærksom på, når det kommer til behandling af træthedsbrud.

 

SKO OG INDLÆGSSÅLER TIL TRÆTHEDSBRUD

Af andre risikofaktorer for at udvikle træthedsbrud kan nævnes at løbe meget på hårdt underlag med gamle og trætte løbesko, at have nedsat evne i foden til at pronere og hvis man har en høj og stiv svang. Dette er en tilstand, der forringer fodens evne til at absorbere stød og dermed forårsager en større belastning af skinnebenet.

Når jeg modtager patienter, hvor jeg har mistanke om træthedsbrud, placerer jeg dem altid oven på spejlboksen, hvor jeg gennemgår fodens stilling, udfører en række tests, der siger noget om fodens stabilitet og styrketest af vigtige muskler. i fødderne. Det gør jeg for at kunne danne mig et billede af, hvordan fødderne tilpasser sig underlaget patienten løber på og fodens evne til både pronation og stødabsorbering. Hvis dette ikke er optimalt, laver jeg ofte en dynamisk indlægssål til disse patienter.

Fødderne er kroppens fundament. Positionen og føddernes evne til at stabilisere og absorbere stød under aktivitet er helt afgørende for, hvordan kroppen i øvrigt fungerer.

I mange år har vi talt om muskelløkker og svage led for skulder, ryg, hofte og knæ, men der er ikke mange, der taler om svage led i fødderne.

Vi ved ikke helt, hvad der bliver ramt først, men jeg er overbevist om, at uden god styrke i fødderne, vil du ikke lykkes med din genoptræning, næsten uanset hvad det handler om...

Svage hoftestabilisatorer fører til svigt af hoften, når du løber, hvilket igen kan føre til en indadrotation af lårben, skinneben og fibula, hvilket belaster skinnebenet ekstra. Svage stabilitetsmuskler omkring ankel og læg medfører også en øget belastning af skinnebenet gennem reduceret stødabsorbering og øget indadrotation af både skinneben og fibula, samt lårbenet og dermed en fremaddrejning af bækkenet som kan bidrage til svaghed. hoftestabilisatorer.

Jeg mener, vinden blæser begge veje...
 

ØVELSER

At have god nok styrke i hoftemusklerne til at kontrollere dæmpningen under løb, samtidig med at man har god nok styrke i fødderne til at skabe momentum under kick-off, vil både forebygge udvikling af overbelastningsskader og det vil fremme præstationsevnen.

Min erfaring er, at du kan træne stabilitet omkring hoften, indtil du bliver grøn, men du kommer ikke dertil, hvis du ikke kigger ned til foden og begynder at træne styrke og stabilitet også her.

Det vigtigste i behandlingen af træthedsbrud er at forebygge tilbagefald og så er det, udover at have adresseret forskellige risikofaktorer, supervigtigt at sørge for, at personen afsætter nok tid til restitution.

En god træningsplanlægger med både styrke- og stabilitetsøvelser, sporten du dyrker og hviler!

Jeg anbefaler de samme øvelser ved træthedsbrud som ved MTSS. Planke øvelse. Planke med løft af benet, planke hvor man trækker et knæ ad gangen mod skulderen.
 

Her ser du et billede af udgangspunktet for planken - det er bedre at holde sædet lidt højt i stedet for at stå i planke med svaj i ryggen.

 

Planke med løft af benet	Planke med løft af benet og føring af benet ud til siden

 

Planke hvor knæet trækkes mod albuen.

Det er øvelser, der styrker stabiliteten omkring mave, ryg og hofter. Udfør gerne øvelsen med 10 gentagelser af hver af varianterne, 2 runder hver dag.

Styrketræning for sæde. Liggende på ryggen med en elastik over bækkenet, sæt fødderne på jorden og udfør sit-ups. Kan øges i sværhedsgrad ved at løfte det ene ben fra gulvet og kun udføre øvelsen på et ben.

 

Øvelser for glutealmuskulaturen - læg dig med et stramt bånd over hofterne og løft hofterne op.
 

Løft det ene ben op og hold med dine arme og elastik, sænk hoften og gentag.

Dette er en øvelse, der styrker musklerne i sædet. Gentag øvelsen 15 gentagelser og 2 runder hver dag.

Sideplanke med overbensløft. I denne øvelse styrker du de gluteale muskler, der stabiliserer dit bækken. Vigtig muskel at være stærk i for at forhindre dit knæ i at "knække" indad under aktivitet og dermed også mindske risikoen for træthedsbrud i skinnebenet.

Løft hoften op og bevæg det øverste ben roligt frem og tilbage 10 gange, inden du roligt sætter benet ned og skifter side. Gentag 2 gange på hver side, hver dag.
 

Udgangspunktet for sidelæns plankeøvelsen – løft hoften, stabiliser kroppen, lad maven "falde" lidt frem. Løft det øverste ben. For nogle kan dette være udfordrende nok, så holder du stillingen, mens du tæller langsomt til 10, falder til ro og gentager 5-10 gange. Skift side.

Sideplanke med løft af overbenet og samtidig bevægelse af benet roligt frem og tilbage - 10 gange. Skift side og gentag gerne 2 gange på hver side.
 

Forskellige tåløft øvelser
Normal tårejsning på begge ben og på det ene ben.
 

Løft tæerne på begge ben – husk at fokusere på at have vægten og presset på storetåen

Tåløft på et ben ad gangen med støtte.

 

At være stærk i benmusklerne er ekstremt vigtigt for både at behandle og forebygge træthedsbrud i skinnebenet. Det er ikke sikkert, at du kan klare alle tåløft-øvelserne på én gang. Start med de simpleste, som er almindelige tårejsninger på begge ben. Udfør øvelserne i forskelligt tempo; rolig op og ned, hurtigt op og rolig. Når du kan gøre dette uden smerter, kan du forsøge at udføre øvelsen på et ben ad gangen. Varier også tempoet her.

Det er tilladt at læne sig op af noget, når man udfører disse øvelser, fordi fokus er på at udvikle styrke og ikke balance. Gentag 20-30 gange tåløft på begge ben, gentag 25 gentagelser på et og et ben.

Siddende tåløft. Til sidst kan du tilføje tårejsninger siddende op ad en væg. Sæt dig op ad en væg med knæene bøjet i 90 grader, læn dig op ad noget, for det er ikke styrketræning for dine lår. Så skal du løfte hælene fra gulvet uden at ryg og sæde bevæger sig, kun dine knæ løftes op og ned.

Dette er en styrkeøvelse især for den indre lægmuskel. Du kan starte med begge ben på gulvet, men læg gradvist den ene fod oven på det andets knæ og fortsæt med et tåløft på det ene ben.

Gentag 30 gange på begge ben, helst 2 omgange hver dag. Når du laver øvelsen på et ben, starter du med 10 gentagelser og kan med tiden øge til 25. Gerne 2 omgange om dagen

Sid i 90 grader i forhold til væggen/ribbevæggen. Læn dig til noget, fordi dette ikke er en lårstyrkeøvelse. Gå op og ned på tæerne, uden at sædet bevæger sig – kun knæene løftes.

Sidder 90 graders tåløft på det ene ben.