FODUDVIKLING

Opdateret: 27-01-2025

Forfatter Hege Erichsen fysioterapeut og mangeårig fagligt ansvarlig for SuperSole

Hege Erichsen er en norsk fysioterapeut med specialisering inden for idrætsfysioterapi. Hun har mange års erfaring i arbejdet med både eliteudøvere og motionister og har en stærk passion for at hjælpe folk med at forstå deres egen krop bedre. I sin bog Bakkekontakt fokuserer hun på, hvordan man kan opnå en sund og naturlig bevægelse gennem bedre kropsbevidsthed og forståelse af føddernes rolle i hele kroppens bevægelsesmønstre.

Der er ingen rigtig måde at hverken gå eller løbe på, men du kan vinde meget i forhold til "løbeøkonomi" ved at mindske unødvendig belastning af led og muskler. Du kan mindske risikoen for overbelastningsskader forårsaget af svaghed og ubalance i musklerne. Dette gælder både under gang og løb.

Din fodudvikling vil variere meget i forhold til underlaget du går på, hvilken type fodtøj du har på og i forhold til det tempo du går i. 

Fodudviklingen vil også variere ud fra smerter, ubehag og tidligere skader. Du kan have tilføjet en vane for at kompensere for en svaghed, eller du undgår en bestemt stilling, fordi det giver dig ubehag. 

Fodbevægelsen er opdelt i 3 faser, hælsættet, mellemfasen og kick-off. Når du går, har du en såkaldt dobbeltfase, hvor du har begge ben i jorden på samme tid, det har du ikke under løb.

Børn har ikke fuldt udviklet fodudvikling, før de er omkring 12 år.

 

BIOMEKANIK – UNDER GANG OG LØB

Når du går normalt, møder du jorden med hælene, lidt på den laterale side af hælen. Dette forklarer, hvorfor du bærer dine sko på ydersiden af hælen.

Du lander med den laterale side af hælen først, hvor foden er let supineret - det betyder, at indersiden af foden har løftet sig og ydersiden er tættest på jorden. Så snart din hæl rammer jorden, begynder pronationsbevægelsen. Efter at calcaneus har mødt jorden, er det næste kontaktpunkt den 5. mellemfod. Når lilletåen har ramt jorden sker der meget biomekanisk, calcaneus går fra supineret stilling ved landing til en mere proneret stilling (tyngdepunktet på indersiden af foden) efterhånden som basisleddet på 1. mellemfod nærmer sig jord. 

Når calcaneus bevæger sig ind i en pronationsbevægelse, har anklen ingen andre muligheder end at følge den bevægelse, der sker. Når talocruralleddet roterer indad, bevirker det, at knoglerne foran også roterer lidt indad. Navikulæren roterer indad medialt, cuneiform medialis roterer, mellemfoden roterer også medialt indad, men falanksen roterer faktisk den modsatte vej – udad. Denne rotationsændring medfører et stort stressmoment i storetåens basisled, som i nogle tilfælde kan ende med hallux valgus.

Under gang, hvor du har mest belastning på fødderne, kaldes denne fase midtfasen af belastningsfasen og det er i denne fase, at pronationsbevægelsen opstår. Det er også i denne fase, at overpronationsbevægelsen opstår.

Ved en overpronation af foden har dette konsekvenser for både de rotationer, der sker fremad i foden, og de rotationer, der sker opad i læggen. 

En øget opadrotation i skinneben og fibula resulterer i en øget indadrotation af knæet.

Når knæet roterer indad, forårsager dette ikke kun øget belastning af ACL, men også en øget rotation af lårbenet, hvilket igen fører til en fremadgående rotation af bækkenet og dermed en rotation i rygsøjlen, og så fortsætter det hele helt op til halsen.

Hvis denne rotationsbevægelse forekommer mere på det ene ben end på det andet, kan din fodstilling faktisk være årsagen til dine rygsmerter.

MUSKELSTYRKE

Men er det kun knoglerne, der bestemmer denne rotationsbevægelse?

Nej slet ikke! Det er også i høj grad bestemt af muskelarbejdet i dine fødder, ankler, læg, knæ, lår, hofte og sæde.

Her skal muskelsløjferne arbejde sammen. En muskelslynge er forskellige muskler, der arbejder sammen og er afhængige af hinanden for at opnå det bedst mulige resultat. En typisk muskelløkke er fra ydersiden af hofterne - gluteus medius, så går den frem på forsiden af låret og ned mod indersiden af knæet - vastus medialis. Muskelløkken ender på indersiden af anklen i den vigtigste muskel for at holde svangen på indersiden af foden oppe - tibialis posterior.

Hvis nogle af musklerne i denne løkke er svage, vil det selvfølgelig have konsekvenser for de øvrige muskler, som så skal arbejde hårdere og mere, for at kroppen stadig kan gøre det, du gerne vil have den til. Musklerne i sejlet er afhængige af hinanden. 

Antag for eksempel, at du er svag i stabilitetsmusklerne omkring dit knæled, så vil det øge belastningen på musklerne. Hvis stabilitetsmusklerne i starten ikke er stærke nok til at modstå den belastning knæet udsættes for, for eksempel skal musklerne på ydersiden af hoften arbejde ekstra hårdt og musklerne på indersiden af læggen - det kan føre til et overforbrug skader, smerter og nedsat aktivitetsniveau.

Så kan du hurtigt komme ind i en nedadgående spiral. Hvis denne svaghed ikke justeres, kan det føre til yderligere svaghed, for eksempel i hoften. Stabiliteten omkring bækkenet forringes og under gang kan det føre til, at hoften brækker ud til siderne. Hoften ser ud til at hænge lidt ud, dette øger kravet til de muskler, der stabiliserer hoften. Når denne stabilitet udfordres, kan det få dit knæ til at spænde mere under gang, og stressen øges ned til anklen.

Som du kan se, er dette system forbundet på en mærkelig måde, og det afhænger af, at alle gør deres arbejde.

En anden vigtig muskelløkke er fra den store glutealmuskel - gluteus maximus, ned til baglåret - bagsiden af låret og videre ned til flexor hallucis longus som går under foden og helt til storetåen. FHL er utrolig vigtig for kick-off både under gang og løb.

Dette er en muskelløkke, der ikke er lige så vigtig som den første, men en vigtig muskelløkke for at have en gunstig fodbevægelse og et godt kick-off.

For at få en optimal fodudvikling skal glutealmusklerne inddrages under gang og ikke mindst under løb. Glutealmusklerne aktiveres bedst gennem et godt kick-off fra forfod og storetå. Dette er igen vigtigt for den mest passende belastning og funktion af lændeskiverne, led og muskler. Glutealmusklerne har en vigtig funktion under gang og løb, for aktivering kræver de et ordentligt kick-off. Hvis du af en eller anden grund ikke kan få dit spark over storetåen, vil dette påvirke styrken af gluteus maximus.

Jeg oplever, at der er overraskende mange mennesker, der er svage i baglåren.

En typisk overbelastningsskade både hos mennesker, der går meget, men måske mest hos løbere, er forbundet med baglårens muskler. Hamstrings er særligt modtagelige for skader, da foden falder ned mod jorden. Det er utrolig vigtigt, at baglårsmusklerne er stærke nok til at modstå denne belastning. Det er baglåret, du bruger, når du bøjer knæet og forlænger hoften – altså vigtige muskler til både gang og løb. 
 

BENLÆNGDEFORSKEL

Forskellig længde af benene er ikke en usædvanlig tilstand - anisomelia. Det drejer sig som udgangspunkt om små forskelle, der ikke skal behandles, eller som nemt kan justeres med indlægssåler.
 

HVAD ER FORSKELLEN PÅ BENLÆNGDEN?

Længden af højre og venstre ben er simpelthen forskellig. De fleste af os har en lille forskel, og forskelle på op til 2 cm behøver ikke at betyde noget.

Vi skelner mellem en funktionel benlængdeforskel og en reel benlængdeforskel.  En funktionel benlængdeforskel opstår typisk som følge af ledfejlstillinger, skader, smertestillende adfærd og kompensationer. Hvorimod en reel benlængdeforskel er en faktisk forskel i længden af selve knoglerne. En reel benlængdeforskel på op til 2 cm giver ikke ret til specialsko eller indlægssåler gennem folkeforsikringen.

Nogle patienter kan udvikle en halte med ugunstig bækkenbevægelse og det kan naturligvis udvikle sig til smerter i både hofter og ryg. Det er ofte mere sandsynligt at antage, at længdeforskellen snarere er en konsekvens af hofte- og rygsmerter end en årsag.

Børn vokser i etaper, så i vækstperioder er det almindeligt at have forskellige benlængder. Det plejer jeg at notere, så jeg kan følge med i, om det altid er det samme ben, der er lidt kortere end det andet. Fordi en reel benlængdeforskel ofte vil stige under vækstspurt i puberteten.
 

ÅRSAG

Normalt er årsagen ukendt. Tilstanden kan være medfødt. Det er oftest vækstzonerne i knoglerne, der er ramt, infektioner kan i nogle tilfælde ødelægge vækstzonerne. Det kan også være svulster, tidligere brud i vækstzonen og forskellige nerve- og muskelsygdomme.

Jeg oplever mange mennesker, der får en forskel i benlængde efter proteseoperationer. Det er okay at vente lidt til hævelsen er gået ned og de er begyndt at træne, men jeg er hurtig til at tilføje ekstra materiale under en hæl, hvis jeg ser at gangarten halter. Jeg følger derefter patienten tæt.