METATARSALGI

Opdateret: 27-01-2025

Forfatter Hege Erichsen fysioterapeut og mangeårig fagligt ansvarlig for SuperSole

Hege Erichsen er en norsk fysioterapeut med specialisering inden for idrætsfysioterapi. Hun har mange års erfaring i arbejdet med både eliteudøvere og motionister og har en stærk passion for at hjælpe folk med at forstå deres egen krop bedre. I sin bog Bakkekontakt fokuserer hun på, hvordan man kan opnå en sund og naturlig bevægelse gennem bedre kropsbevidsthed og forståelse af føddernes rolle i hele kroppens bevægelsesmønstre.

HVAD ER METATARSALGI?

Dette er en fællesbetegnelse for smerter under tæerne i forfoden. Metatarsalgi er resultatet af forkert belastning i forfoden, hvilket kan føre til irritation af ledkapsel, muskler og sener under foden. Det er en ret almindelig diagnose, der rammer alle mellemfoden, men det er mest almindeligt, at smerterne er lokaliseret til 2, 3 og 4 tåen. Det er smerten, der er problemet, for selve tilstanden er normalt ikke farlig.

I en normal fod bærer forfoden ⅓ af kropsvægten. Hvis der falder for meget vægt på forfoden, flader den forreste svang/tværbue. Dette får vores forfod til at blive bredere, hvilket giver øget tryk på undersiden af mellemfoden.

Med en normal svang i forfoden er storetåen og lilletåen nul millimeter over gulvet (det vil sige, de bærer det meste af vægten), mens tå nummer 2 er 9 mm over gulvet, tå nr. 3 ligger 7 mm og tå nr. 4 er 5 mm over gulvet. Det betyder, at hvis den forreste tværbue er flad, skal tånr. 2 og 3 længst nede, hvilket igen betyder, at de får mest tryk.

 

Hvis tværsvangen er kollapset, det vil sige fladet, fører det til tryk på undersiden af foden og ledkapslerne omkring tåleddene udsættes for øget belastning og irritation kan opstå. På grund af overbelastning i dette område, ofte over længere tid, kan du udvikle en smertetilstand under tæerne. Alder bidrager også til udviklingen af tværgående flade fødder.

Dårligt fodtøj er en almindelig årsag til metatarsalgi – flade ballerinasko, der hverken giver støtte eller stødabsorbering, anbefales ikke til langtidsbrug.
 

Højhælede sko kombineres ofte med en smal spids, som så klemmer tæer og forfod sammen og forhindrer den forreste svang i at blive vedligeholdt.

En høj svanglængde i foden resulterer ofte i en hyperekstension af tæerne. Belastningstrykket fordeler sig ofte kun på hælen og mellemfoden, dette kan få den forreste tværbue til at blive flad og dermed har tæerne en tendens til at løfte sig lidt fra gulvet. Dette medfører ubalance i musklerne i foden, når tæerne ikke er vægtbærende. Vægten fordeles herefter meget til tæernes basisled – tæernes baller, hvilket også kan føre til metatarsalgi.

Både alder og aktivitet påvirker fedtpuderne i vores fødder. Det gør ofte fedtvævet tyndere og fedtvævet kan lettere fortrænges, hvilket igen kan medføre, at der lettere opstår smerter.
 

For at afdække disse forhold er det vigtigt at foretage en grundig undersøgelse af, hvordan fodens knogler er placeret og en analyse af bevægelsesmønsteret i foden under både gang og løb. Dette kan afsløre de biomekaniske forhold og eventuelt hvad der kan være årsagen til metatarsalgi. Ofte er der ret tryk og ømhed under tæerne, og der kan være smerter mellem mellemfoden.

Mange patienter fortæller, at de føler, at deres tæer dovner væk, og at der er følelsesløshed og let nervepirren. Mange er også generet af hård hud under tæernes baller – især i midten, hvor tværbuen er sunket mest ned. Her er det godt at få hjælp af autoriserede fodterapeuter til at få hjælp til at fjerne hård hud.

Det er let at foretage en ultralydsskanning af dette område for at afdække, om der er tale om nerveklemning, tab af fedtvæv eller problemer/skader i sesamknoglerne under storetåens basisled.
 

I alle disse tilfælde er det vigtigt at rette op på fodens biomekanik. For nogle er det nok at få løftet den forreste tværbue, for andre er det bedst at støtte den mediale længdebue, så korrigerer man den bagerste tværbue - mellem os naviculare og os cuboideum og har indirekte effekt på den forreste tværbue . Der er mange forskellige måder at korrigere på, men formålet med korrektionen er at fordele trykket - fodens belastningsmønster over et større område, så der er flere strukturer og muskler, der tager del af arbejdet og det ramte område aflastes. .

Foden består af mange små og lidt større knogler og er der en fejlstilling i en af disse knogler, kan det føre til fastlåsning af andre knogler. En god mobilisering af knoglerne i fødderne har vist sig at have god effekt på metatarsalgi. 

Stå på begge ben og rul foden hen over en tennisbold, tryk en lille vægt ind i bolden, så du mærker knoglerne bevæge sig i forhold til hinanden. Hvis du har en pigbold, er det endnu bedre, da du samtidig øger blodcirkulationen.
 

GODE RÅD TIL METATARSALGI

Det er utrolig vigtigt at være stærk i fodens muskler også for at undgå metatarsalgi. Lav forskellige fodøvelser hver dag for at øge og vedligeholde styrken af fodmusklerne.

Brug helst sandaler indendørs, gå ikke barfodet. Det er ret hårdt for vores fødder at gå på parket og fliser, som vi ofte har derhjemme. Den er hård og ustimulerende - så brug sandaler, ikke flade slidte hjemmesko.

Undgå at bruge sko med høje hæle - husk hvad jeg skrev tidligere om 5 cm høje hæle...

Undgå også at bruge flade sko med tynde og dårlige såler. Brug mest sko med god stødabsorbering og sko, der har støtte til den langsgående bue.

Jeg har både Superga sko og Uggs, men jeg er fornuftig i brugen af disse. Når jeg går til og fra arbejde, har jeg gode stødabsorberende sko, men hvis jeg skal på cafe med veninderne, kan jeg have Superga-sko på.

Gå meget i ujævnt terræn, så du udfordrer dine fodmuskler og bevarer ledmobiliteten.
 

ØVELSER

1. Tåløft m rul under tæerne

2. Klem tæerne rundt om en bold og spred tæerne over en bold.

3. Strik øvelser til tæerne

4. Mobilisering af storetåen

5. Løft kun storetåen og derefter kun de andre tæer.
 

TVÆRGÅENDE PLADEFOD

værgående fladfod – det betyder, at svangen i vores forfod er sunket ned. Det er noget, der sker, når vi bliver ældre, men som bestemt ikke behøver at give væsentlige problemer. Vi oplever ofte, at foden er blevet både længere og bredere med alderen, musklerne bliver svagere og dermed synker de forskellige langsgående buer og tværgående buer i fødderne lidt sammen. For mange kvinder er det især mærkbart efter graviditeten, det kan næsten virke som om, at vores tværbue er påvirket af hormoner. Mange patienter fortæller, at deres fødder har ændret sig – blevet større efter graviditeten.

Vores fødder ændrer sig gennem vores liv, men der er visse faser i livet, der påvirker mere end andre.

En nedsænket forfod behøver ikke give os andre problemer end lidt hårdere hud lige under svangen, hvor tå nr. 2 og 3 falder mest.

Det er utrolig vigtigt, at vi erkender, at foden er blevet lidt bredere og køber sko, der er brede nok til vores forfod, så har vi større chance for at undgå metatarsalgi.

Mange får god hjælp af en indlægssål med forfodspude.