TIBIALIS POSTERIOR DYSFUNKTION

Opdateret: 11-02-2025

Forfatter Hege Erichsen fysioterapeut og mangeårig fagligt ansvarlig for SuperSole

Hege Erichsen er en norsk fysioterapeut med specialisering inden for idrætsfysioterapi. Hun har mange års erfaring i arbejdet med både eliteudøvere og motionister og har en stærk passion for at hjælpe folk med at forstå deres egen krop bedre. I sin bog Bakkekontakt fokuserer hun på, hvordan man kan opnå en sund og naturlig bevægelse gennem bedre kropsbevidsthed og forståelse af føddernes rolle i hele kroppens bevægelsesmønstre.

HVAD ER TIBIALIS POSTERIOR DYSFUNKTION?

Den vigtigste muskel til at holde den mediale langsgående bue oppe hedder musculus tibialis posterior – cool navn for en sej muskel.

Dette er en muskelmave, der kommer fra både skinneben og fibula og hæfter sig hovedsageligt til os naviculare. Musklen er som sagt en af de vigtigste for at holde svangen på den mediale side af foden oppe, men den er også helt essentiel for en god funktion af subtalarleddet – den trækker calcaneus indad når vi går op og ned på tæerne. Vi kunne måske have undværet den præcise funktion, men når vi går, er denne muskel vigtig for at stabilisere calcaneus.

Under "normal" fodudvikling - hvis vi antager, at de fleste mennesker lander lidt på ydersiden af calcaneus under gang og derefter har mest belastning på den laterale side af fodbladet og efterhånden som kropsvægten kommer mere og mere frem, vil centrum tyngdekraften skifter til den mediale side af foden. I denne fase, hvor hælen går fra at have belastning på den laterale side til at tyngdepunktet falder på den mediale side af foden, skal tibialis posterior arbejde enormt meget for at undgå, at subtalarleddet overpronerer.

Hvis musklen af en eller anden grund ikke er i stand til at holde calcaneus tilbage, foden går i overpronation, skinneben og fibula gennemgår en ledsagende indadrotation, kan dette belaste akillessen ugunstigt, knæet har en tendens til at spænde lidt medialt - valgus stilling, lårbenet roterer også indad, ilium får en fremaddrejning og så fortsætter det helt op til halsen....

Børn og unge, der af og til får store vækstspring, kan opleve smerter i den bagerste tibialismuskel, fordi knoglerne vokser hurtigere, end musklernes og senernes styrke kan følge med. Samtidig med at børnene og de unge holder et højt aktivitetsniveau, kan der opstå en overbelastning af sene og muskelmave. Det sker ofte, fordi musklen og senen ikke er stærke nok til at modstå både væksten og det høje aktivitetsniveau.

Dette fænomen kan forstærkes af en overproneret fodstilling.
 

Senen i tibialis posterior løber bag den mediale malleolus og frem mod navicularen i fodbuen, hvor den hovedsageligt hæfter. Når foden falder for meget medialt, øges arbejdsvejen for sene og muskel. Det er ikke altid stærkt nok til at modstå det. Dette kan selvfølgelig trænes.

Tibialis posterior senedysfunktion forårsager en unormal belastning på den mediale side af foden. Dette kan være årsagen til, at tibialis posterior dysfunktion fører til fladfodsdeformitet. Omvendt er det ofte de mennesker med en fladfodsdeformitet, der er disponeret for denne type problemer. Det er ikke altid, at denne "sygdom" eller tilstand er ubehagelig, det handler mere om vævets evne til at tåle det.

Du har sikkert set en maratonløber, der krydser målstregen, og som nogenlunde lander på den mediale side af foden, og de får et voldsomt knæk i knæet. Vi tænker: "hvor i alverden har de formået at løbe så langt på de ben", men det handler om styrke i den muskel, der understøtter fodens funktion.
 

Tibialis posterior dysfunktion er en tilstand hvor en svaghed i muskel og sene gør at foden har mulighed for at "falde" mere medialt, dette giver en øget arbejdsvej for senen og dermed fare for at være alt for svag ift. belastning du vil udsætte foden for.

Som sagt giver denne tilstand ikke altid smerter eller ubehag, men fodstillingen medvirker til, at andre muskler og led belastes mere end nødvendigt.
 

ÅRSAG TIL TIBIALIS POSTERIOR DYSFUNKTION

Det kan være en fodstilling du er født med, eller det kan erhverves under væksten.

Som fortalt i kapitlet om vokseværk, sker det nogle gange, at muskler og sener vokser ud af trit med knoglerne. En ortopæd jeg talte med mente engang, at fodstillingen ikke ændrede sig meget efter 9 års alderen. Hvis der i ungdomsårene stilles høje krav til aktivitet og knoglerne vokser hurtigere end muskler og sener kan følge med, kan det bidrage til en dysfunktion af den bagerste tibialismuskel, som kan ende med at give dig problemer senere i livet.

Efterhånden som vi bliver ældre, bliver musklerne og senen også svagere, så den belastning, som senen tidligere klarede udmærket, pludselig ikke længere kan klare den.

Det kan resultere i flere ting, blandt andet at foden falder mere og mere indad medialt. Jeg har haft patienter, der kommer og fortæller, at "foden er altid faldet lidt indad, men på det seneste er det blevet værre". Eller patienter kommer og siger "foden har altid været sådan lidt indad, men det har aldrig givet mig problemer, nu er det ubehageligt".

En tibialis posterior dysfunktion kan ende i en betændelse/irritation af samme sene, men der er ingen ligheder mellem disse to tilstande.

Foden kan overpronere og tåle dette perfekt, fordi styrken i alle fodens muskler og sener er god, men hvis foden overpronerer og styrken ikke er til stede så godt, så bør man træne musklen/senen, så foden vil altid modstå belastningen.

Ligesom du træner "kernemusklerne" for din mave og ryg, bør du træne styrken i dine fødder for at få det bedst mulige kick-off og stabilitet i dine ankler.
 

 

 

BEHANDLING AF TIBIALIS POSTERIOR DYSFUNKTION

Jeg får ofte unge patienter, der træner meget, og som har det, jeg kalder en "parallelforskydning" i talocruralleddet. De har ofte en meget tydelig medial malleol, og de har svær overpronation. Hvis du har din patient stående på spejlboksen med ryggen til dig, og du placerer dine fingre under både den mediale og laterale malleol. Så vil du hos dem med "parallelforskydningen" føle, at malleolerne er på samme linje - det burde de ikke være. Den laterale malleol skal normalt ligge lavere end den mediale malleol.
 

I disse tilfælde får tibialis posterior ofte en yderst vanskelig opgave - den har en længere arbejdsvej at gå, og der er sket en forskydning under udviklingen af knoglerne. Disse unge mennesker har ikke altid ondt i anklerne, men jeg tror, de ofte lider af gener i knæene.

Jeg giver ofte disse patienter tårejsningsøvelser, hvor de står med fødderne helt sammen, men stadig har en lille blød bold trykket mellem hælene. Så skal de presse hælene sammen, mens de går op og ned på tæerne.

En anden øvelse er en jeg kalder - plukkeblomstøvelsen. Se beskrivelsen af øvelsen på de følgende sider. Dette er en øvelse, der stiller funktionelle krav til stabiliteten af hoften, stabiliteten omkring knæet og anklen. Her skal hele muskelkæden arbejde sammen.
 

SKO OG INDLÆGSSÅLER TIL TIBIALIS POSTERIOR DYSFUNKTION

For at kunne engagere musklerne og især tibialis posterior hjælper det ofte at have gode, stabile løbesko på. Jeg laver en masse indlægssåler til denne gruppe patienter for at hjælpe dem med at træne deres muskler til at tolerere den fodstilling, de har.

De unge skal også lave øvelser for at komme i mål og så kan det være rigtigt at lave øvelserne med både sko og såler – så anklen får noget assistance til at forbinde musklerne hurtigere.

For at støtte foden lidt ekstra i en periode, lægger jeg nogle gange en ekstra pude under sålens mediale langsgående bue. Det er utrolig vigtigt, at de unge forstår, at de skal have gode og stabile sko, som skal snøres hver gang de tager skoene på, ikke bare skubbe foden ned.
 

 

Øvelser

Stå med fødderne helt sammen, men stadig så du kan trykke en lille blød bold mellem hælene. Pres derefter hælene sammen, mens du går op og ned på tæerne. Du kan også træne m. tibialis posterior glimrende med en elastik. Sæt dig på en stol/gulvet og sæt gummibåndet om dine fødder, sæt den ene fod over den anden og lad hælene ligge på gulvet, pres den øverste fod ud til siden, så du mærker, at du arbejder med musklerne på indersiden af foden.

 

Plukkeblomstøvelsen. Stå på et ben, fokuser på at holde hoften oppe (må ikke synke ned og slippe hoften ud til siden), sørg også for at holde knæet lidt ud til siden og holde anklen oppe (må ikke falde i ) mens du tager den modsatte hånd i jorden (plukker en blomst) på ydersiden af den fod, du balancerer på. Jeg beder ofte om 10 "blomster" på hvert ben hver dag.