Cookie information

Hjemmesiden benytter cookies for at opnå funktionalitet herunder at huske dine foretrukne indstillinger og favoritvarer. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, så vi sikrer, at den hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles derigennem.

ACL-ruptur

ACL-ruptur

Læs om supplerende behandlings- og støttemuligheder til fremme af den aktive rehabilitering hos ACL-ruptur patienter

Opdateret: 20-09-2024

ACL-ruptur: årsager, behandling og genoptræning

ACL-ruptur er en hyppig skade i knæet, som særligt rammer personer, der dyrker sportsgrene med hurtige retningsskift, hop og landinger. Skaden kan have store konsekvenser for den fysiske funktion og kræver ofte længerevarende genoptræning, med eller uden kirurgisk indgreb. Dette indlæg dækker de vigtigste aspekter ved ACL-skader, fra diagnosticering til behandling og genoptræning, med fokus på fysioterapeutens rolle i processen.
 

Hvad er ACL, og hvad indebærer en ACL-ruptur?

ACL (anterior cruciate ligament) er et af de vigtigste ledbånd i knæet og spiller en central rolle i stabiliseringen af knæleddet, især ved at forhindre fremadglidning af tibia i forhold til femur. En ACL-ruptur opstår typisk ved pludselige bevægelser, som involverer vrid af knæet(vridtraume) eller kraftige landinger, hvor knæet er i en kompromitteret position. Skaderne er ofte ledsaget af en "pop"-lyd og efterfølgende hævelse, smerte og instabilitet i knæet.
 

Typiske indikationer og diagnoser

Typiske symptomer ved en ACL-ruptur inkluderer:

  • Hørbar eller mærkbar "pop"-lyd ved skadens opståen.
  • Akut hævelse og smerte i knæet inden for de første timer efter skaden.
  • Følelse af instabilitet, især ved vægtbæring eller hurtige bevægelser.
  • Begrænset bevægelsesomfang og besvær med at strække knæet fuldt ud.
  • Give-aways
Diagnosen bekræftes typisk ved klinisk undersøgelse og billeddiagnostik som MR-scanning, som kan afsløre omfanget af skaden og eventuelle ledsagende skader på andre strukturer i knæet, f.eks. menisk eller kollaterale ledbånd.
 

Behandlingsmuligheder for ACL-ruptur

Behandlingen af en ACL-ruptur kan inddeles i konservativ og kirurgisk behandling, afhængigt af patientens aktivitetsniveau, skadeomfang og individuelle mål.

  1. Konservativ behandling: I tilfælde af mindre aktivt niveau, eller hos ældre patienter, kan konservativ behandling være en mulighed. Dette indebærer intensiv fysioterapi for at styrke de omgivende muskler og forbedre knæets stabilitet.

  2. ACL-rekonstruktion: For patienter med høje krav til knæets stabilitet, såsom atleter, anbefales ofte en ACL-rekonstruktion. Dette kirurgiske indgreb indebærer udskiftning af det beskadigede ledbånd med en graft, som typisk tages fra patientens egen hamstringssene eller patellarsene.
     

ACL-ruptur genoptræning

Uanset om behandlingen er konservativ eller kirurgisk, er fysioterapi en central del af genoptræningsprocessen efter en ACL-ruptur. Genoptræningen kan deles op i forskellige faser, som hver især har specifikke mål:

  1. Akut fase (0-6 uger): Fokus er på reduktion af hævelse, genoprettelse af knæets bevægelighed og aktivering af quadriceps for at undgå muskelsvind. Her kan brug af ortoser eller bandager hjælpe med at støtte knæet og reducere belastningen, men det er vigtigt at kombinere dette med vejledning fra en fysioterapeut.

  2. Stabiliseringsfase (6-12 uger): I denne fase arbejdes der intensivt med at genvinde styrke og stabilitet i de omgivende muskler. Øvelser med vægtbæring, balancetræning og neuromuskulær kontrol er centrale. Kinesio tape kan anvendes som et supplement til at støtte knæets funktion og forbedre proprioceptionen, men igen bør dette ske i samarbejde med en sundhedsfaglig professionel.

  3. Funktionel fase (3-6 måneder): Målet er gradvist at øge belastningen på knæet og genindføre mere komplekse bevægelser som spring og retningsskift. Proprioceptionstræning er afgørende for at forbedre knæets stabilitet og mindske risikoen for re-skade. Her kan en kraftplatform anvendes til at måle styrke, hoppehøjde og bevægelseskvalitet, hvilket giver en præcis feedback på patientens fremgang og hjælper med at tilpasse træningsprogrammet for at sikre optimal genoptræning og minimere risikoen for tilbagefald.

  4. Return-to-sport fase (6-12 måneder): I denne fase integreres mere sports-specifik træning med fokus på eksplosive bevægelser, acceleration, deceleration og retningsskift under kontrollerede forhold. En kraftplatform kan bruges til at evaluere sportsudøverens kapacitet til at udføre disse bevægelser sikkert og effektivt, og kan dermed fungere som et objektivt redskab til at vurdere, om udøveren er klar til at vende tilbage til sport.
     

Langtidsprognose og forebyggelse

Med korrekt behandling og genoptræning kan de fleste patienter forvente at genvinde knæets funktion og vende tilbage til tidligere aktivitetsniveauer inden for 9-12 måneder efter en ACL-ruptur. Dog er risikoen for re-nskade relativt høj, især i de første 2 år efter operationen, hvilket understreger vigtigheden af en grundig og målrettet genoptræning.
Forebyggelse af ACL-skader, særligt blandt atleter, bør inkludere regelmæssig neuromuskulær træning med fokus på styrke, balance og korrekt bevægelsesmønster. Flere studier viser, at målrettede træningsprogrammer kan reducere risikoen for ACL-rupturer markant.
 

Brug af ortoser og Kinesiotape

Mens ortoser og kinesio tape kan være værdifulde hjælpemidler i forbindelse med stabilisering og smertereduktion, bør de ikke stå alene som behandling. Det er vigtigt at understrege, at disse værktøjer kan anvendes som en del af en helhedsorienteret behandlingsplan, hvor fysioterapeutisk vejledning er i centrum. Fysioterapeuter har den nødvendige ekspertise til at vurdere patientens behov og tilrettelægge den bedst mulige behandling, som kombinerer manuelle teknikker, øvelser og eventuelle hjælpemidler.
 

Konklusion

ACL-rupturer kræver en omfattende og individualiseret tilgang, hvor fysioterapeuter spiller en afgørende rolle både før og efter eventuel kirurgisk intervention. Effektiv ACL-ruptur genoptræning er afgørende for at genvinde knæets fulde funktion og minimere risikoen for fremtidige skader. Mens ortoser, bandager og kinesio tape kan spille en støttende rolle, er det vigtigste element i behandlingen den professionelle vejledning og genoptræning, som sikrer optimal funktion og forebygger re-skade.
 

Genoptræningsforløb



Har du brug for yderligere rådgivning fx en workshop på jeres klinik, så kontakt os for mere info. 

Produkter omtalt og relateret til artiklen
 
Luk
Indkøbskurv