Cookie information

Hjemmesiden benytter cookies for at opnå funktionalitet herunder at huske dine foretrukne indstillinger og favoritvarer. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, så vi sikrer, at den hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles derigennem.

Kompressionssokker

Kompressionssokker – eller støttestrømper, som de også kaldes – kan benyttes af eiltesportsudøvere og seriøse motionister såvel som folk med trætte ben og ømme fødder, og det kan også være en god idé til personer med dårligt kredsløb eller åreknuder i benene. Støttestrømper kan give brugeren en større følelse af velvære, forbedre kredsløbet og mindske eventuelle smerter i benene. 

Hos Clinical Innovation fører vi C-Sock såvel som kompressionssokker fra danske +PLUSSOCK, og derudover kan du købe den selvklæbende kompressionsbandage fra Select samt strømpeben i fuld størrelse til klinikken, hvis du ønsker at vise udvalget af kompressionssokker til videresalg frem.

Sorter efter
   

Hvordan virker kompressionssokker?

Kompressionsstrømper virker ved at skabe et tryk mod huden og de underliggende vener. De er udviklet, så trykket er højest ved anklen og aftager op mod knæet, således at trykfordelingen hjælper kroppen med at transportere blodet væk fra venerne i fødder og ben og tilbage mod hjertet.

Effekten af kompressionssokker under træning kan være aflastning af forfod og svang samt optimering af brugerens løbeøkonomi. Derudover kan træning med kompressionsstrømper mindske smerter, kramper, træthed, opsvulmethed samt stivhed i benene. 

Udover kompressionsstrømper til både sport og hverdag byder vores udvalg også på kompressionssleeves – eller kompressionsstrømper uden fod. Disse giver ligeledes en høj, gradueret kompression, hvilket sikrer reduceret smerte og modvirker kramper. 

Kompressionssokker kan være en fordel i forbindelse med flere forskellige sportsgrene – blandt andet:

  • løb
  • cykling
  • fodbold
  • håndbold
  • basketball

Støttestrømper i dagligdagen

Strømper og sleeves med kompression er velegnet til mange forskellige sportsgrene, men støttestrømper kan også være et aktiv i en almindelig hverdag, hvor din klient ønsker at forebygge smerter og træthed i benene eller til at behandle indikationer som:

  • skinnebensbetændelse
  • årekunder
  • trætte ben
  • hævede ben
  • problemer med akillessene
  • problemer med ankel
  • fibersprængning
  • hælspore
  • ødemer

Den kontinuerlige støtte i fod og ben sikrer en god blodcirkulation, og dermed reduceres smerter og hævelse hos brugeren.

Clinical Innovation – køb ind til klinikken hos os

Hos Clinical Innovation bestræber vi os på at have et bredt udvalg af de produkter og hjælpemidler, du kan få brug for i dit fysioterapeutiske virke såvel som produkter til videresalg. Hos os kan du derfor købe alt fra træningsudstyr og klinikinventar til produkter og udstyr til diagnosticering og behandling.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning i forbindelse med dine indkøb, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice, hvor uddannede fysioterapeuter og produktspecialister sidder klar til at hjælpe dig. Ring på tlf. 33 79 13 70, eller send en mail på info@clinicalinnovation.dk, så hører du fra os så hurtigt som muligt.

 

Hvilke indikation kan støttestrømper bruges til?

Støttestrømper kan være velegnet i forbindelse med blandt andet skinnebensbetændelse, årekunder, trætte ben, hævede ben, problemer med akillessene eller ankel, fibersprængning, hælspore og ødemer.

Hvilke sportsudøvere kan drage nytte af kompressionssokker?

Kompressionsstrømper kan anvendes i mange forskellige sportsgrene, fx: løb, cykling, fodbold, håndbold og basketball. Både motionister og elitesportsudøvere kan få glæde af kompressionstræning.

Kan jeg få yderligere vejledning i forbindelse med udstyr til kompressionstræning?

Ja, du er altid velkommen til at ringe til vores kundeserviceafdeling, hvor uddannede fysioterapeuter og produktspecialister kan uddybe vores produktsortiment og hjælpe dig med at finde de rette produkter til din klinik.
Luk
Indkøbskurv