Cookie information

Hjemmesiden benytter cookies for at opnå funktionalitet herunder at huske dine foretrukne indstillinger og favoritvarer. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, så vi sikrer, at den hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles derigennem.

Den bedste behandlerbriks til fysioterapi

98 % af alle vores kunder vælger enten Prestige 3 sektioner eller Prestige 5 sektioner. Det er en elektrisk 3-delt/5-delt behandlerbriks med ansigtshul, der har aftagelig pude. Hovedsektionen er justerbar med gasfjeder og bøjlestangen under hele briksen giver en 360 graders højdejustering, dvs. at det er muligt at højdejustere lejet fra alle sider inkl. fra hovedgærde og fodende - perfekt til fysioterapeuter.

Nedenfor har vi beskrevet, hvad du bør overveje, inden du køber en briks. Men giv os et ring på 33 79 13 70, for vi ved af erfaring, at når det handler om brikse, så er mundtlig dialog den korteste vej til behovsafklaring og løsninger. 

God komfort og optimal arbejdsstilling

En god briks er obligatorisk udstyr i enhver klinik med fysisk undersøgelse og manuel behandling. Den bedste behandlingsleje er det, der passer til dit behov som fysioterapeut. For patienten er det vigtigt at briksen er behagelig og komfortabel, at der er god plads og hygiejnen er i top. For fysioterapeuten er det afgørende, at briksen sikrer den mest optimale arbejdsstilling, er nem at justere og indstille og generelt letter det kliniske arbejde. Hvis du udfører mange behandlinger i løbet af dagen, er det essentielt at belaste kroppen mindst muligt.

Alle vores brikse er behagelige for patienten. Et tredelt hovedgærde giver flere muligheder for at lejre patienten i en afslappende position, men som behandler kan det være nemmere at håndtere et hovedgærde i et stykke. Derfor bør du i din overvejelse holde dine behov under behandlingen op imod det mest optimale for patienten.  
 

Slidstærk og hygiejnisk

Som standard leveres alle brikse med aftagelig ansigtspude. Både fordi det sikrer høj komfort for patienten og giver optimale lejringsmuligheder for behandleren. Men også fordi ansigtsdelen er det sted på briksen, der ofte udsættes for mest slid. Med en aftagelig ansigtspude er du sikker på at have en langtidssikret, intakt og hygiejnisk behandlerbriks. 

Vores brikse er alle udstyret med skum, der på én gang er så behageligt, at det giver en optimal liggekomfort for patienterne, men samtidig er så fast, at det yder nødvendig modstand, så du som behandler har god føling med din manuelle behandling. Overfladen/skaien er fremstillet i nappa/kunstlæder. Det er et stærkt og ridsefast materiale, der er let at vedligeholde, rengøre og holde hygiejnisk. Det er et stærkt og ridsefast materiale, der er let at vedligeholde, rengøre og holde hygiejnisk. Vi anbefaler CI overfladedesinfektion, så du sikrer høj hygiejnisk standard, uden at skaien tager skade.


Bredt sortiment og høj kvalitet

Der er et hav af brikse på markedet og de findes i mere eller mindre avancerede udgaver. De kan have manuel, elektrisk eller hydraulisk betjening. Og antallet af statiske eller bevægelige dele kan variere fra 2 og helt op til 7 elementer - alle med forskellige funktioner. Vores sortiment dækker alle former for modeller, der alle er nøje udvalgt og lever op til vores høje standard og krav til kvalitet, holdbarhed, funktionalitet og komfort. Din garanti i hverdagen for både dig og dine patienter. 
 

Enkle velfungerende briksemodeller

De helt simple modeller som Safari 2 sektioner og Prestige 2 sektioner er velegnet til fysioterapeuter og klinikker, der har brug for en briks til en overkommelig pris uden for mange funktioner. Har du behov for en helt enkel men ekstra bred briks er Prestige Terapeuta 1 sektion et godt bud til dig. Tager du på udebehandlinger, eller behandler du hjemme i privaten er en transportabel briks oplagt, da den er nem at folde sammen og ikke kræver ret meget plads. 
 

Behandlingsbrikse med flere funktioner

Elektriske brikse er kendetegnet ved at være udstyret med en elektromotor, der hejser og sænker de forskellige zoner på briksen. De er populære, fordi de er nemme at håndtere for behandleren og justeringen er behagelig for patienten - tag f.eks. et kig på Prestige 4 sektioner. Andre modeller som Safari 4 sektioner hydraulisk og Safari 5 sektioner hydraulisk er udstyret med en hydraulisk pumpe, som er et lidt mere "old school" men praktisk for dig, der flytter meget rundt på briksene og ønsker at være uafhængig af strøm.  Er du interesseret i en mere omfattende behandlerbriks med flere egenskaber som f.eks. ekstra mange puder er Prestige 7 sektioner og Prestige 7 sektioner pivot det rette valg for dig.  

Vælg den rigtige briks til behandling  

Hvilken briks er den rette for dig og din klinik, hvordan vælger du den rigtige? Først og fremmest skal du huske dig selv på, at briksen er et vigtigt værktøj, du skal bruge flere timer hver eneste dag. Derfor skal bredden på briksen matche din højde, så du passer på ryg, skuldre og nakke, mens du behandler. Derefter bør du overveje hvilke funktioner, du har brug for eller ønsker. Om briksen skal hæves og sænkes elektrisk eller hydraulisk. Om det er nødvendigt med positionsændringer og hvor mange. Om der er brug for justering af hovedgærde, armlæn osv. eller ekstra tilbehør i form af puder, mobiliseringsbælter mm. 

Leje eller leasing af briks

Valg af behandlerleje kan være en stor beslutning. Vi står altid parat til at hjælpe dig med kvalificeret rådgivning, så du vælger præcis den briks, der matcher dit behov, dine ønsker og dit budget.  Ønsker du en leasing- eller lejeaftale inkl. årligt servicetjek, kan det lade sig gøre for under 300 kr./mdr. uden udbetaling. Giv os et kald og hør nærmere om dine muligheder. 

Udstyr til briksen

Mangler du reservedele, ekstraudstyr som håndgelænderrækværk til fikseringsbælter og papirholder eller noget andet har vi et stort udvalg af forskellige ting, der forenkler behandlingen og gør arbejdsdagen på klinikken lettere. Måske har du brug for pøller eller ansigtspuder. Udfører du mange behandlinger i træk, bør du overveje at anskaffe en behandlerstol, så du kan variere dine arbejdsstillinger - nogle behandlinger kræver måske endda en arbejdsstol. 

Luk
Indkøbskurv