Cookie information

Hjemmesiden benytter cookies for at opnå funktionalitet herunder at huske dine foretrukne indstillinger og favoritvarer. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, så vi sikrer, at den hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles derigennem.

Osgood Schlatter knæ: En guide til forældre og unge atleter

Schlatter
Læs om Osgood Schlatter - symptomer, diagnose og behandling. 

Af Britt Hansen, Fysioterapeut og produktspecialist

Fagligt redigeret: 28-08-2024

(Er du fagperson? - klik her for at læse om supplerede behandlings- og støttemuligheder til fremme af den aktive rehabilitering hos morbus Schlatter-patienter )

Osgood Schlatter, også kendt som Schlatters sygdom (eller slatterknæ *), er en almindelig årsag til knæsmerter hos børn og unge atleter. Dette er især udbredt under de vokseværk som mange oplever i teenageårene, hvor fysisk aktivitet og vækst kan skabe en overbelastning af knæet.

Denne artikel vil dykke ned i symptomerne, diagnose, og behandling af Osgood-Schlatter.

Hvad er Osgood-Schlatter?

Osgood-Schlatter er en overbelastningstilstand der hvor knæskalssenen hæfter på skinnebenet, der påvirker børn og unge i alderen fra ca. 10 til 15 år, primært drenge. Denne lidelse opstår under væksten, hvor de fysiske aktiviteter kan skabe en for stor belastning på knæet, hvor senen ikke kan holde til det træk musklen udsætter den for og dette kan give betændelse i vækstzonen i knæet .

Symptomer på Osgood-Schlatter

De mest almindelige symptomer på Osgood-Schlatter omfatter:

  1. Smerter lige under knæskallen, ved toppen af skinnebenet, hvor lårmusklens sene hæfter.
  2. Ømhed og hævelse i det samme område.
  3. Smerten forværres under og efter fysisk aktivitet.
  4. Synlig knogleudvækst på forsiden af underbenet.

Diagnose af Osgood-Schlatter

At stille en diagnose for Osgood-Schlatter, er som regel ret ligetil. Den berørte persons alder og medicinske historie, samt de karakteristiske symptomer, er afgørende for diagnosen. En ultralydsscanning kan også bruges til at bekræfte diagnosen, da den vil kunne vise betændelsestilstanden og hævelsen i området.

Behandling af Osgood-Schlatter

Osgood-Schlatter er en selvbegrænsende tilstand, hvilket betyder at de fleste personer vil opleve en naturlig forbedring når vækstzonerne lukker sig og knogler og sener bliver stærkere og mere modstandsdygtige. Hvordan man bedst behandler denne tilstand, varierer fra person til person, men der er nogle generelle retningslinjer:

  1. Hvile og afslapning: Aktivitetsniveauet skal tilpasses, så barnet eller den unge person kan fortsætte med at være fysisk aktiv. Hvis aktiviteten forårsager smerte, skal intensiteten reduceres.
  2. Tilpasning af træning: Vægtbærende øvelser og sportsgrene med høj intensitet og belastning, som fodbold, vil ofte bidrage til at forværre tilstanden. I stedet bør man fokusere på lav-intensitetstræning af høj kvalitet.
  3. Støtteredskaber: Tape eller et bind / bandage kan indgå som et led i behandlingen. For børn og unge der har ondt, kan det rette redskab understøtte behandlingen ved at hjælpe med at holde sig aktiv længere. Det er også vigtigt at kontrollere barnets eller den unge persons fodstilling, da indlægssåler, der støtter foden og reducerer belastningen, kan være nyttige til at aflaste området. 

Andre overvejelser

Udover Osgood-Schlatter. kan knæsmerter også skyldes springerknæ, løberknæ, meniskskader eller forreste knæsmerter.

Konklusion

Osgood-Schlatter er en almindelig tilstand, der kan være en kilde til frustration og smerte for børn og unge atleter. Med den rette viden, forståelse og håndtering, kan denne tilstand dog håndteres effektivt, således at barnet eller den unge person kan fortsætte med at være fysisk aktiv og nyde deres foretrukne sport.

Som forælder eller træner, er det vigtigt at være opmærksom på symptomerne på Osgood-Schlatter, og at søge professionel hjælp, så snart de opstår. Dette vil ikke alene hjælpe med at lindre smerten, men også sikre at barnet eller den unge person kan fortsætte med at være aktiv og nyde deres sport på en sikker og sund måde.

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om Osgood-Schlatter, er det altid en god idé at konsultere en sundhedsprofessionel, såsom en fysioterapeut. De har den nødvendige viden og erfaring til at kunne give den bedste rådgivning og behandling. De vil også vurdere om et supplerendende behandlingsredskab designet til Osgood-Schlatter-patienter, kan være et godt redskab. 

Vigtigt at vide

I ovenstående artikel, har vi ikke linket til egne produkter, da det er vigtigt at bemærke, at der findes flere aktører på markedet, der sælger egnede produkter til behandling af denne tilstand. Selvom Clinical Innovation tilbyder produkter til behandling af Osgood-Schlatter, anbefaler vi altid, at du konsulterer en fagperson som fx en fysioterapeut. 

Læs mere om tilstanden på

For mere information om vores produkter, se herunder.

*: Morbus osgood-schlatter, osgood-schlatter knæ, schlatters syndrom, schlatters sygdom, slatterknæ. Kært barn har mange navne, og de dækker alle over samme udfordring som beskrevet i denne artikel

Produkter omtalt og relateret til artiklen
 
Luk
Indkøbskurv