Cookie information

Hjemmesiden benytter cookies for at opnå funktionalitet herunder at huske dine foretrukne indstillinger og favoritvarer. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, så vi sikrer, at den hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles derigennem.

Ultralydsgel

Ultralyd er en behandlingsform, der har været anvendt som supplement til fysioterapi gennem mange år. Metoden giver en øget blodgennemstrømning i vævet, hvilket gør det mere elastisk, og samtidig fremskyndes de kemiske helingsprocesser i vævet, mens hævelser og eventuelle blodansamlinger mindskes. 

Typisk anvendes ultralyd til akutte skader, hvor der er en inflammatorisk proces i gang, herunder ved fibersprængninger, forstuvninger og generelt skader på sener og muskler. Formålet er at forkorte klientens skadesforløb.

Tilbyder du ultralydsbehandling i din klinik, har du brug for ultralydsgel, og det kan du købe hos Clinical Innovation sammen med mange andre hygiejneartikler og andet inventar, du måtte have brug for på din klinik.

Sorter efter
   

Ultralydsgel – gel til ultralydsbehandling

Hos Clinical Innovation fører vi ultralydsgel fra Bluescan. Her får du en transmissionsgel med høj viskositet, der hverken løber eller drypper, selvom den spredes i et tykt lag.

Gelen fås i flaske på enten 250 ml eller 950 ml samt i en dunk på 5000 ml.

Hvordan virker ultralyd?

En ultralydsbehandling foregår ved, at der sendes lydbølger gennem huden og ned i det underliggende væv i det område, hvor skaden er opstået.

Lydbølgerne sætter vævet i svingninger og øger dermed temperaturen i de områder, der ligger så dybt, at traditionel varmebehandling ikke kan anvendes. Dermed stimuleres blodcirkulationen i vævet, hvilket fremmer ophelingen.

Klienten kan ofte mærke en positiv effekt allerede efter den første behandling. Hvor mange behandlinger der skal til, afhænger af skadens omfang og vævets tilstand.

Få råd og vejledning til indkøb til klinikken

Som nævnt kan du købe ultralydsgel hos Clinical Innovation, men du kan også købe alt, hvad du ellers har brug for til din klinik – herunder træningsudstyrbandager og skinner samt udstyr til en lang række forskellige behandlingsformer.

Er du i tvivl om, hvilket inventar og hvilke produkter du har brug for, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores kundeserviceafdeling betjenes af dygtige fysioterapeuter, der kan vejlede inden for diagnosticering og behandling såvel som praktiske elementer i klinikken, og derudover har vi produktspecialister siddende i afdelingen, som gerne deler ud af deres viden om specifikke produkter, der kunne have din interesse.

Du kan ringe på 33 79 13 70 eller sende os en mail på info@clinicalinnovation.dk. Og du skal ikke tøve med at tage kontakt – det er vores overbevisning, at en god dialog er den bedste vej til de rette beslutninger, og vi vil med glæde hjælpe dig med at træffe dine.


 

Hvad er formålet med ultralydsbehandling?

Formålet med en ultralydsbehandling er at forkorte klientens skadesforløb.

Hvad er ultralyd?

Ultralyd er en fysioterapeutisk behandlingsform, der giver en øget blodgennemstrømning i vævet, hvilket gør det mere elastisk. Samtidig fremskyndes de kemiske helingsprocesser i vævet, mens hævelser og eventuelle blodansamlinger mindskes.

Hvornår anvendes ultralyd i kombination med fysioterapi?

Typisk anvendes ultralyd til akutte skader, hvor der er en inflammatorisk proces i gang, herunder ved fibersprængninger, forstuvninger og generelt skader på sener og muskler.

Luk
Indkøbskurv