Hvornår skal hælsmerter hos børn undersøges?

Når et barn har ondt i hælen, er det især vigtigt at se på, hvordan smerterne er opstået, om barnet kan støtte normalt, og om der er andre symptomer end smerte. Denne guide hjælper dig med at skelne mellem et typisk belastningsmønster og tegn, der bør vurderes af en fysioterapeut eller læge.

Hvis symptomerne passer med et typisk belastningsmønster, kan du læse mere i vores samlede guide til Severs syndrom hos børn.

Hvornår ligner det et typisk belastningsproblem?

Et typisk belastningsrelateret forløb udvikler sig ofte gradvist og hænger tydeligt sammen med barnets aktivitet.

• smerterne opstår eller bliver værre ved løb, hop eller sport
• smerterne bliver mindre ved hvile
• dit barn kan fortsat støtte på foden
• der er ingen feber eller påvirket almentilstand
• der er ikke tydelig rødme, varme eller kraftig hævelse
• der har ikke været et nyligt fald, slag eller vrid
• symptomerne følger nogenlunde træningsbelastningen

Ved dette mønster kan en fysioterapeut ofte være et relevant første valg, især hvis smerterne er tilbagevendende eller begynder at påvirke barnets gang eller sport.

Faresignaler ved hælsmerter hos børn

Nogle symptomer passer dårligere med et almindeligt belastningsforløb og bør vurderes nærmere. Tabellen er tænkt som en praktisk oversigt – ikke som en diagnose.

Hvornår kan en fysioterapeut være første valg?

En fysioterapeut kan være et godt første valg ved gradvist opståede og aktivitetsrelaterede hælsmerter, når der ikke er tydelige faresignaler.

Fysioterapeuten kan blandt andet vurdere:

• barnets gang og løbemønster
• hvor smerten sidder og hvornår den opstår
• fodfunktion og fodstilling
• bevægeligheden i ankelleddet
• stramhed i læg og akillessene
• barnets samlede træningsbelastning
• om belastningen bør reduceres eller genoptrappes

En fysioterapeutisk vurdering kan også være relevant, hvis symptomerne bliver ved med at vende tilbage, eller hvis dit barn ændrer sin måde at gå eller løbe på.

Hvornår bør dit barn til læge?

Lægelig vurdering er særlig relevant, når symptomerne er akutte, kraftige eller atypiske.

• smerterne er opstået efter et konkret traume
• dit barn ikke kan støtte normalt på foden
• smerterne er kraftige eller hurtigt tiltagende
• hælen er betydeligt hævet, rød eller varm
• dit barn har feber eller virker alment påvirket
• smerterne kommer i hvile eller vækker barnet om natten

Lægen kan vurdere, om der er behov for røntgen, blodprøver eller andre undersøgelser for at udelukke en anden årsag til smerterne.

Er røntgen nødvendigt ved hælsmerter hos børn?

Ved et typisk forløb med aktivitetsrelaterede hælsmerter, der passer med Severs syndrom, er røntgen eller anden billeddiagnostik normalt ikke nødvendig.

Billeddiagnostik kan være relevant, hvis symptomerne er atypiske, er opstået efter et konkret traume, eller hvis der er mistanke om en anden årsag til smerterne.

Et røntgenbillede bruges derfor ikke som standard til at bekræfte et almindeligt, typisk forløb med Severs syndrom.

Kan man prøve aflastning først?

Ved typiske belastningsrelaterede symptomer uden faresignaler kan hælaflastning være en del af den samlede løsning.

• en blød hælkop eller hælpude
• et mindre hælløft
• støttende og passende fodtøj
• Heel Relief eller en anden relevant hælløsning

Heel Relief er udviklet som en målrettet, symptomlindrende løsning, der arbejder med støtte under midtfoden for at løfte hælen mere fri af underlaget og ændre belastningsfordelingen.

Læs mere om Heel Relief.

Aflastning må ikke bruges som eneste løsning, hvis dit barn halter markant, ikke kan støtte normalt eller har et eller flere faresignaler. I de situationer bør barnet vurderes fagligt først.

Kan hælsmerter skyldes andet end Severs syndrom?

Ja. Hælsmerter hos børn skyldes ikke altid Severs syndrom. Ved et atypisk forløb kan andre årsager være relevante, og derfor bør man undgå at stille diagnosen alene ud fra, at barnet er aktivt og har ondt i hælen.

Det er især vigtigt at få symptomerne vurderet, hvis de ikke følger det forventede aktivitetsmønster, hvis der er feber eller betydelig hævelse, eller hvis barnet ikke kan støtte på foden.

Formålet med vurderingen er ikke nødvendigvis at finde noget alvorligt, men at sikre, at symptomerne passer med det forventede forløb, før man fortsætter med belastningstilpasning og aflastning.