Severs syndrom hos børn – symptomer, årsager og behandling

Severs syndrom er en hyppig årsag til hælsmerter hos fysisk aktive børn og unge i vækst. Smerterne opstår typisk under eller efter aktiviteter med løb, hop og hurtige retningsskift og kan påvirke både sport, gang og barnets lyst til at være aktiv.

I denne guide kan du læse om typiske symptomer, mulige årsager, undersøgelse og behandling. Du får også hjælp til at vurdere, hvornår belastningen bør reduceres, hvilke aflastende løsninger der kan være relevante, og hvornår barnet bør undersøges nærmere.

Hvad er Severs syndrom?

Severs syndrom, også kaldet calcaneal apofysitis, er en belastningsrelateret irritation omkring hælbenets vækstzone. Vækstzonen sidder ved den bageste del af hælen, hvor akillessenen hæfter.

Tilstanden ses hos børn og unge, mens vækstzonen stadig er åben – typisk i alderen cirka 8–15 år. Den opstår ofte i forbindelse med vækstspurter og aktiviteter med meget løb, hop, landinger og hurtige retningsskift.

På trods af navnet er Severs syndrom ikke en egentlig sygdom. Tilstanden er selvbegrænsende og giver normalt ikke varige skader på hælen. Symptomerne forsvinder, når vækstzonen modnes, men kan komme og gå gennem en længere del af barnets vækstperiode. [1–3]

Problemet opstår sandsynligvis gennem en kombination af:

• gentagne stød mod hælen
• gentagen belastning omkring hælens vækstzone
• træk fra akillessenen ved dens hæfte på hælbenet
• hurtig vækst, hvor lægmuskler og sener midlertidigt kan være relativt stramme
• høj træningsbelastning eller en pludselig stigning i aktivitetsniveau
• meget fladt, hårdt eller utilstrækkeligt støddæmpende fodtøj.

Barnets fodstilling og fodfunktion kan hos nogle have betydning for, hvordan belastningen fordeles. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at eksempelvis platfod eller høj svang er selve årsagen til hælsmerterne. [1–3]

Typiske symptomer

Det klassiske symptom er smerte bagtil eller under hælen. Smerterne bliver som regel værre ved løb, hop og sport og mindskes igen ved hvile.

Tilstanden kan påvirke den ene eller begge hæle. Nogle børn begynder at halte, gå på tæer eller undgå at sætte hælen normalt i jorden.

Der vil ofte være ømhed, når man trykker fra begge sider omkring den bageste del af hælbenet. Det kaldes ofte en hælklemmetest.

Andre mulige symptomer er:

• ømhed under eller efter træning og kamp
• smerter ved almindelig gang efter aktivitet
• stramhed i læg og akillessene
• let hævelse omkring hælen
• nedsat lyst eller evne til at deltage i sport.

Ved et typisk forløb er smerterne tydeligt forbundet med belastning og bliver bedre i hvile. [1–3]

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles normalt på baggrund af barnets symptomer og en klinisk undersøgelse. Her kan en fysioterapeut eller læge blandt andet vurdere:

• hvor smerten sidder
• om hælen er øm ved tryk
• barnets gang- og løbemønster
• bevægeligheden i ankelleddet
• stramhed i læg og akillessene
• fodfunktion og fodstilling
• barnets samlede træningsbelastning.

Røntgen eller anden billeddiagnostik er normalt ikke nødvendig ved et typisk forløb. Hælens vækstzone kan se meget forskellig ud på røntgen – også hos børn uden smerter.

Billeddiagnostik kan være relevant, hvis symptomerne er usædvanlige, er opstået efter et konkret traume eller giver mistanke om f.eks. brud, stressfraktur, infektion eller en anden årsag til hælsmerterne. [1,4]

Behandling af Severs syndrom

Behandlingen handler primært om at:

1. reducere eller tilpasse den belastning, der fremkalder smerterne
2. lindre symptomerne
3. bevare barnets mulighed for at være fysisk aktiv
4. genopbygge barnets belastningstolerance gradvist.

Der findes ikke én behandling, som er dokumenteret bedst for alle børn. Den samlede forskning i ikke-kirurgisk behandling er fortsat begrænset. Valget af behandling bør derfor tage udgangspunkt i barnets symptomer, funktion, sportsgren, fodtøj og individuelle behov. [5]

1. Tilpasning af aktivitet

Barnet behøver ikke nødvendigvis stoppe med al fysisk aktivitet. Det afgørende er, hvordan hælen reagerer under og efter aktiviteten.

En praktisk model kan være:

• Let ømhed, der hurtigt forsvinder: Aktiviteten kan ofte fortsættes i tilpasset form.
• Smerter, som påvirker løb eller gang: Belastningen bør reduceres.
• Halten eller smerter ved almindelig gang: Barnet bør holde pause fra løb og hop og vurderes fagligt.

Det afgørende er ikke alene, hvor stærk barnet siger, at smerten er. Det vigtigste er, om barnet begynder at halte, ændrer sit løbemønster eller gradvist fungerer dårligere.

Løb, fodbold, håndbold, gymnastik og andre aktiviteter med mange hop, landinger og retningsskift er ofte mest provokerende. Cykling og svømning kan i en periode være gode alternativer, fordi barnet kan holde sig aktivt uden de samme gentagne stød mod hælen.

Når symptomerne falder til ro, bør løb, hop og sport genintroduceres gradvist. [1–3]

Læs mere om sport med Severs syndrom, herunder hvornår aktiviteten kan fortsætte, reduceres eller sættes på pause.

2. Hælkopper, hælpuder og traditionelle hælløft

En blød hælkop eller hælpude kan:

• dæmpe stødet under hælen
• fordele trykket omkring hælpuden
• øge komforten i sports- og hverdagssko.

Et traditionelt hælløft placeres under hælen og ændrer fodens position i skoen. Det kan hos nogle børn mindske symptomerne og reducere noget af trækket omkring akillessenen og hælens vækstzone.

Hælkopper, hælpuder og hælløft er symptomlindrende hjælpemidler. De behandler ikke selve vækstzonen og får den ikke til at modne hurtigere.

Forskningen viser, at både hælløft og forskellige typer fodortoser kan hjælpe nogle børn. Den nyeste Cochrane-gennemgang fandt dog sandsynligvis kun lille eller ingen forskel mellem fodortoser og hælløft med hensyn til smerte og fysisk funktion på kort sigt. [5–7]

En enkel første løsning kan blandt andet være:

1. en blød og anatomisk formet hælkop
2. en støddæmpende hælpude
3. et moderat hælløft
4. en præfabrikeret hælløsning, som passer til barnets symptomer og fodtøj.

Valget bør tage udgangspunkt i barnets komfort og funktion. Der er ikke én bestemt løsning, som er den rigtige for alle.

3. Heel Relief – målrettet løft og aflastning af hælen

Se Heel Relief på produktsiden.

Heel Relief skal ikke betragtes som en tynd udgave af en almindelig hælkop eller som et traditionelt hælløft.

Produktets grundprincip er en midtfodskile, som er placeret foran hælen. Kilen er konstrueret med henblik på at løfte hælen mest muligt fri af underlaget og flytte en større del af belastningen frem mod midtfoden.

Formålet er at mindske det direkte tryk under det smertefølsomme hælområde under aktivitet.

Heel Relief kan derfor beskrives som:

En målrettet hælaflastende løsning med en midtfodskile, der er udviklet til at løfte hælen og ændre trykfordelingen under foden.

Heel Relief behandler ikke selve vækstzonen og kan ikke garantere, at smerterne forsvinder. Produktets formål er at understøtte og aflaste hælen og gøre deltagelse i sport mere komfortabel.

Hvornår anvendes Heel Relief?

Heel Relief er tænkt som en symptomlindrende løsning i forbindelse med den sport eller aktivitet, der fremkalder hælsmerterne.

Produktet er ikke et indlæg, som barnet skal gå med hele dagen. Det kan sættes i sportsskoen, når hælen begynder at blive øm, og anvendes i forbindelse med den provokerende aktivitet.

Heel Relief bør ikke bruges til at skjule kraftige smerter eller gøre det muligt at fortsætte, hvis barnet:

• halter
• ikke kan støtte normalt på foden
• ændrer sit løbe- eller bevægelsesmønster tydeligt
• får tiltagende smerter under aktiviteten.

I disse situationer er produktet ikke tilstrækkeligt i sig selv. Belastningen skal reduceres, og barnet kan have behov for en faglig vurdering.

Belastningen under midtfoden vil føles anderledes

Barnet skal være forberedt på, at Heel Relief kan mærkes under midtfoden. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at produktet ligger forkert.

Det øgede tryk under midtfoden er en naturlig følge af midtfodskilen og den ændrede belastningsfordeling. Når hælen løftes mere fri af underlaget, skal en større del af belastningen optages længere fremme på foden.

En uvant eller muskulær ømhed under midtfoden kan opstå under tilvænningen. Belastningen bør dog reduceres, og produktets placering og pasform bør kontrolleres, hvis barnet oplever:

• skarp eller stikkende smerte
• prikkende eller brændende fornemmelse
• følelsesløshed eller andre føleforstyrrelser
• et ubehag, som bliver kraftigere under aktiviteten
• smerter, der tydeligt påvirker gang eller løb.

Beskrivelsen af Heel Reliefs konstruktion og funktion er en produktteknisk beskrivelse. Den skal ikke sidestilles med klinisk dokumentation for, at produktet helbreder Severs syndrom eller er mere effektivt end alle andre løsninger.

4. Fodindlæg og biomekanisk støtte

Et fuldlængdeindlæg kan være relevant, hvis barnet samtidig har:

• tydelig overpronation eller meget ustabil fodfunktion
• en stiv, høj svang og begrænset naturlig støddæmpning
• gentagne symptomer trods en enklere hælløsning
• behov for bedre trykfordeling gennem hele foden
• vedvarende gener, som begrænser barnets aktivitet.

Et almindeligt fodindlæg behandler ikke hælens vækstzone i sig selv. Formålet er at ændre eller fordele belastningen og gøre aktivitet mere komfortabel.

Specialfremstillede indlæg er ikke automatisk nødvendige ved ukompliceret Severs syndrom. En hælkop, hælpude, et hælløft, Heel Relief eller et enkelt præfabrikeret støtteindlæg kan være et relevant første trin.

Heel Relief bør imidlertid placeres i sin egen produktkategori. Det er ikke blot en tynd eller kraftig version af en almindelig hælkop, men en målrettet løsning, der arbejder med at løfte hælen gennem støtte under midtfoden.

Ved udtalte, fortsatte eller tilbagevendende symptomer bør valg af indlæg og anden behandling ske efter en individuel vurdering hos eksempelvis en fysioterapeut eller fodterapeut. [5–7]

5. Fodtøj og plads til Heel Relief

Skoen bør generelt:

• have tilstrækkelig plads til både fod og produkt
• sidde stabilt omkring hælen
• kunne justeres med snørebånd eller anden lukning
• have en rimelig stødabsorberende mellemsål
• ikke være meget flad, hård eller nedslidt
• passe til den konkrete aktivitet.

I tætsiddende fodboldstøvler og håndboldsko kan det være vanskeligt at skabe tilstrækkelig plads til en hælkop eller Heel Relief.

Løsningen er ikke nødvendigvis at vælge et tyndere produkt. Hvis man ønsker den særlige aflastning fra Heel Reliefs midtfodskile, må skoen i stedet tilpasses, så der bliver plads til produktet.

Det kan være nødvendigt at gå en smule på kompromis med skoens normale pasform og løsne snøringen – særligt over midtfoden.

Heel Relief er ikke nødvendigvis særlig tyk omkring selve hælen, men midtfodskilen fylder under midtfoden. Skoen skal derfor kunne justeres, så der bliver plads til den ændrede fodposition og belastningsfordeling.

Barnet skal kunne mærke støtten under midtfoden, men skoen må ikke blive så stram, at der opstår:

• stikkende eller prikkende smerter
• følelsesløshed
• kraftigt tryk oven på foden
• nedsat bevægelighed i tæerne
• andre tegn på, at fod eller nerver bliver klemt.

Samtidig skal skoen fortsat sidde tilstrækkeligt stabilt omkring foden og hælen. Foden bør ikke glide ukontrolleret frem og tilbage i skoen.

På længere sigt kan det være relevant at investere i en mere rummelig sportsmodel eller eventuelt en større størrelse. Det kan være en naturlig overvejelse i voksealderen, hvor barnets fødder alligevel løbende ændrer størrelse.

En større sko skal dog stadig passe forsvarligt. Den må ikke være så stor, at foden bliver ustabil eller glider i skoen.

Meget flade sko, hårde og nedslidte såler samt barfodsgang på hårde gulve kan forværre symptomerne hos nogle børn. Komfortabelt og støttende fodtøj anbefales generelt. [1–3]

6. Øvelser og fysioterapi

Rolig bevægelighedstræning, forsigtig udspænding af lægmusklerne og gradvis styrkelse af fod og læg kan indgå i behandlingen. Valget af øvelser skal afhænge af, hvor smertefuld hælen er, og hvordan barnet reagerer senere samme dag og næste morgen.

I en smertefuld fase kan fokus være på rolige ankelbevægelser og forsigtig lægudspænding. Når barnet kan gå mere normalt, kan træningen gradvist udvides med hælløft, balance og senere løb, hop og retningsskift.

Se vores guide med 7 øvelser ved Severs syndrom, herunder dosering, faseinddeling og gradvis tilbagevenden til sport. [2,3]

7. Kulde og smertelindring

Kulde kan anvendes kortvarigt efter en aktivitet, som har provokeret hælen. En almindelig anbefaling er cirka 10–15 minutter med et klæde mellem huden og isposen.

Smertestillende eller antiinflammatorisk medicin til børn bør anvendes efter vejledning fra læge, apotek eller anden relevant sundhedsperson.

Medicin bør ikke bruges til at skjule smerterne, så barnet fortsætter en belastning, der tydeligt ændrer gang eller løb. [1–3]