7 øvelser ved Severs syndrom hos børn

Har dit barn smerter i hælen efter fodbold, håndbold, løb eller andre aktiviteter med mange hop og retningsskift? Ved Severs syndrom kan de rigtige øvelser hjælpe barnet med at bevare bevægeligheden, genopbygge styrke og vende gradvist tilbage til sport.

Øvelserne skal dog passe til barnets aktuelle fase. Et barn, der halter ved almindelig gang, skal ikke begynde med løb og hop. Omvendt er rolige bevægelighedsøvelser ikke nok, når barnet skal forberedes på igen at kunne klare træning og kamp.

I denne guide får du syv øvelser ved Severs syndrom, forslag til dosering og en enkel model for progression. Øvelserne er generel vejledning og kan ikke erstatte en individuel vurdering.

Læs vores komplette guide til Severs syndrom hos børn, hvis du vil vide mere om symptomer, årsager og behandlingsmuligheder.

Kan øvelser hjælpe ved Severs syndrom?

Severs syndrom, også kaldet calcaneal apofysitis, er en belastningsrelateret irritation omkring hælbenets vækstzone. Tilstanden ses hos børn og unge, mens vækstzonen stadig er åben.

Øvelser helbreder ikke vækstzonen og får den ikke til at modne hurtigere. Formålet er i stedet at:

• bevare bevægeligheden i anklen
• mindske unødigt træk fra stram lægmuskulatur
• vedligeholde og gradvist genopbygge styrke i fod, læg og ankel
• forbedre balance og bevægelseskontrol
• forberede barnet på gradvis tilbagevenden til løb, hop og sport.

Der findes ikke ét øvelsesprogram, som er bedst for alle børn. Belastningen skal tilpasses barnets smerter, gangfunktion, sportsgren og reaktion senere samme dag og næste morgen.

Vælg øvelser efter barnets fase

Fase 1 – den smertefulde fase

I den smertefulde fase kan barnet have ondt ved almindelig gang, halte eller forsøge at undgå at sætte hælen i jorden.

Målet er først at reducere den mest provokerende belastning og bevare smertefri bevægelighed. Relevante øvelser kan være rolige ankelbevægelser, forsigtig udspænding af læggen og eventuelt siddende hælløft, hvis det kan udføres uden tydelig hælsmerte.

Løb, gentagne hop, spurter og hurtige retningsskift bør reduceres, hvis de udløser betydelige smerter eller ændrer barnets bevægelsesmønster.

Fase 2 – bedringsfasen

Når barnet igen kan gå mere normalt, og smerterne er mindre udtalte, kan træningen gradvist udvides.

Her flyttes fokus mod styrke, balance og belastningstolerance. Siddende hælløft kan udvikles til stående hælløft, og barnet kan begynde at stå på ét ben og gradvist lægge mere vægt på den berørte side.

Fase 3 – tilbagevenden til sport

Når barnet kan gå normalt, udføre kontrollerede hælløft og stå på ét ben uden en betydelig smertereaktion, kan sportslige belastninger genintroduceres trinvis.

Progressionen går typisk fra hurtig gang til roligt løb, små hop, accelerationer, opbremsninger, retningsskift, dele af træningen og til sidst fuld træning og kamp. Barnet bør ikke gå direkte fra aflastning til fuld sportsbelastning.

7 øvelser ved Severs syndrom

1. Bevægelighed i anklen

Rolige bevægelser i anklen kan bruges som begyndelse på programmet og er især relevante efter hvile eller før de øvrige øvelser.

Sådan gør barnet:
1. Sid på en stol med foden fri af gulvet.
2. Bevæg langsomt foden op mod skinnebenet.
3. Peg derefter foden roligt nedad.
4. Hold bevægelsen langsom og kontrolleret.
5. Gentag 15–20 gange.

Barnet kan også lave langsomme cirkler med foden 5–10 gange i hver retning.

Øvelsen bør ikke presses ud i en position, som giver tydelig smerte bag på hælen.

Primært relevant i fase 1 og fase 2.

2. Lægudspænding med strakt knæ

Denne øvelse retter sig især mod den store, overfladiske lægmuskel.

Sådan gør barnet:
1. Stå med hænderne mod en væg.
2. Placer det smertefulde ben bagud.
3. Lad foden pege lige frem.
4. Hold det bagerste knæ strakt.
5. Bevar hælen i gulvet.
6. Læn kroppen roligt frem.
7. Hold strækket i 20–30 sekunder.
8. Gentag 2–3 gange.

Barnet skal mærke et roligt stræk i læggen. Strækket bør ikke fremkalde skarp smerte i hælen. Et meget hårdt stræk er ikke nødvendigvis bedre.

Primært relevant i fase 1 og fase 2.

3. Lægudspænding med bøjet knæ

Når knæet bøjes, flyttes strækket mod den dybere del af lægmuskulaturen.

Sådan gør barnet:
1. Stå med hænderne mod en væg.
2. Placer den ømme fod lidt bagud.
3. Hold hele foden i gulvet.
4. Bøj begge knæ let.
5. Før kroppen roligt frem over fødderne.
6. Hold den bagerste hæl i underlaget.
7. Hold strækket i 20–30 sekunder.
8. Gentag 2–3 gange.

Barnet vil typisk mærke strækket længere nede i læggen end ved øvelsen med strakt knæ.

Primært relevant i fase 1 og fase 2.

4. Siddende hælløft

Den siddende version belaster normalt hælen mindre end stående hælløft og kan derfor være et relevant begyndelsesniveau.

Sådan gør barnet:
1. Sid på en stol med begge fødder i gulvet.
2. Hold forfoden i underlaget.
3. Løft hælene langsomt.
4. Sænk dem kontrolleret igen.
5. Gentag 12–15 gange.
6. Udfør 2–3 sæt.

Når øvelsen bliver let, kan barnet lægge hænderne på lårene og give en smule modstand. Hvis øvelsen fremkalder tydelig hælsmerte, bør antallet af gentagelser eller modstanden reduceres.

Primært relevant sidst i fase 1 og i fase 2.

5. Hælløft med begge ben

Hælløft styrker lægmuskulaturen og træner kontrollen omkring ankel og fod. Øvelsen skal begynde forsigtigt og kun anvendes, hvis barnet kan udføre den uden betydelige smerter.

Sådan gør barnet:
1. Stå med begge fødder i gulvet.
2. Hold eventuelt fast i et bord eller en stol.
3. Løft langsomt begge hæle.
4. Hold positionen kortvarigt.
5. Sænk hælene langsomt igen.
6. Begynd med 2 sæt af 8–10 gentagelser.

Øvelsen kan gøres lettere ved at bruge mere støtte fra armene, løfte hælene mindre højt eller lave færre gentagelser.

Den kan gradvist gøres sværere ved at øge antallet af gentagelser, sænke tempoet, flytte mere vægt over på den berørte side og senere udføre hælløft på ét ben.

Barnet bør ikke begynde direkte med tunge eller gentagne etbens-hælløft under en tydeligt smertefuld periode.

Primært relevant i fase 2.

6. Balance på ét ben

Balanceøvelser kan træne fodens og anklens kontrol uden de gentagne stød, som opstår ved løb og hop.

Sådan gør barnet:
1. Stå ved siden af en væg eller et bord.
2. Løft den ene fod fra gulvet.
3. Hold balancen på det berørte ben i 15–30 sekunder.
4. Gentag 2–3 gange.

Barnet bør stå med en let bøjning i knæet og forsøge at holde fod, knæ og hofte stabile.

Når øvelsen kan udføres uden smerter, kan den udvikles ved at stå længere, bevæge armene, dreje hovedet langsomt, stå på et sammenfoldet håndklæde eller gribe og kaste en let bold.

Øvelsen bør foregå på et sikkert underlag og med mulighed for støtte.

Primært relevant i fase 2.

7. Gradvis tilbagevenden til løb, hop og sport

Hop bør ikke være en begyndelsesøvelse ved en smertefuld hæl. Det kan senere bruges til at vurdere, om barnet igen kan tåle sportsrelaterede belastninger.

Trin 1 – hurtig gang:
Barnet skal kunne gå hurtigt uden at halte og uden tydelig forværring bagefter.

Trin 2 – let løb:
Begynd eksempelvis med 30–60 sekunders roligt løb efterfulgt af gang. Gentag nogle få gange.

Trin 3 – små hop med begge ben:
Lav 5–10 små hop på stedet, land blødt og vurder reaktionen.

Trin 4 – hop på ét ben:
Introducer først enkelte små hop på ét ben, når hop med begge ben tolereres godt.

Trin 5 – retningsskift og sportsøvelser:
Til sidst kan barnet gradvist vende tilbage til accelerationer, opbremsninger, retningsskift, større hop, dele af træningen, fuld træning og kamp.

Barnets reaktion senere samme dag og næste morgen bør afgøre, om progressionen er passende.

Primært relevant i fase 3.

Hvor meget må øvelserne gøre ondt?

En mindre fornemmelse af ømhed er ikke nødvendigvis et tegn på skade, men barnet bør ikke regelmæssigt fortsætte gennem markante smerter.

Belastningen er sandsynligvis for høj, hvis:

• barnet halter under eller efter øvelserne
• barnet går på tæer for at undgå hælkontakt
• smerterne stiger tydeligt under træningen
• barnet ikke kan udføre bevægelserne normalt
• symptomerne fortsætter længe efter aktiviteten
• hælen er tydeligt værre næste morgen
• barnet får sværere ved at deltage normalt i skole og hverdag.

Et enkelt tal på en smerteskala kan være vanskeligt at anvende ens for alle børn. Se derfor også på barnets gang, bevægelseskvalitet og reaktion efter træningen.

Forslag til et enkelt dagligt program

I den smertefulde fase

1. Rolige ankelbevægelser: 15–20 gentagelser.
2. Forsigtig lægudspænding med strakt knæ: 2 gentagelser.
3. Forsigtig lægudspænding med bøjet knæ: 2 gentagelser.
4. Eventuelt siddende hælløft, hvis det kan udføres uden tydelig smerte.
5. Relevant aflastning i skoene efter behov.
6. Reduktion af den sportslige belastning, som fremkalder smerte eller halten.

I bedringsfasen

1. Ankelbevægelser.
2. Lægudspænding.
3. Siddende eller stående hælløft.
4. Balance på ét ben.
5. Gradvis øgning af almindelig gang og let aktivitet.
6. Fortsat aflastning efter behov.

Ved tilbagevenden til sport

1. Hurtig gang.
2. Kortvarigt let løb.
3. Små hop med begge ben.
4. Hop på ét ben.
5. Retningsskift.
6. Dele af træningen.
7. Fuld træning.
8. Kamp eller konkurrence.

Progressionen bør foregå over tid og tilpasses barnets reaktion.